Hej Per,
Ja - dejligt at det nu fungerer.
Jeg fik så blod på tanden og tænkte at jeg ville prøve at opdatere et par 3-5 år gamle el lokomotiver med fabriksmonterede mSD/3 dekodere.
De kunne af og til opføre sig lidt mystisk. Pludselig fungerede lyden ikke - eller også holdt de simpelthen op med at køre i stil en genstart der fik liv i dem igen. Derfor forsøget med at opdatere dekoderne.
Min CS2 var ikke helt opdateret så jeg kunne opdatere dekoderne til Firmware version 3.2.1.0. Herefter kunne jeg med mDekoderTool3 overføre opdaterede dekoderprojekter til dekoderne. Det tog sin tid for det foregik via CS2 - og ikke en usb stick. De fungerede fint bagefter. Såvidt jeg kan regne ud kommer firmware filerne med cs2 opdateringerne. Hvorfor mon man ikke blot henter dem online ?
Derefter opdaterede jeg den gamle cs2 til nyeste sw version. Herefter kunne jeg opdatere dekodere til Firmware 3.2.2.1.
Prøvede så at lægge dekoderprojekter på igen via mDekoderTool3. Det gav så problemer - tilsyneladende passede dekoderprojektet ikke til den nyere Firmware.
Tænkte så om man kunne resette dekoderen - det kan man ikke - man kan tilsyneladende ikke rulle Firmware tilbage.
Prøvede så om man med den opdaterede CS2 kunne vælge den tidligere Firmware 3.2.1.0 og rulle den på dekoderen. Den kunne jeg ikke finde - på listen over mulige Firmware versioner til dekoderen på CS2 er der kun den nye version 3.2.2.1
Nå jeg er da blevet en del klogere - og nok lidt forvirret - ihvertfald er det da interessant at man faktisk kan ændre på fabriksmonterede dekodere. Det har jeg altid troet var umuligt
Hilsen Jens