Jeg er lidt nysgerrig på, hvad I andre bruger i kroner og øre på modeljernbanen.
Det er jo ikke nødvendigvis en billig hobby, hvis man skal have lidt nyt ind imellem.
Jeg er grebet i den grad af tog, Märklin og c-skinner med manuelle sporskifte, at jeg er på nippet til at skære en uge af vinterferien for at lade pengene indgå i den hjemlige togfond.
Nogle gange er jeg helt besat af togene og drømmer om nye tog om natten.
Farligt, farligt.....
Bare man kigger ind i en forretning, er man jo nærmest 5.000 fattigere, når man går derfra.
:D
I år har jeg vel mest brugt penge på at vedligeholde og så købe lidt skinner uden nye lokomotiver, så jeg har vel kunnet klare mig med 3.000 kroner.
Men den dag, der står et nyt, lækkert lokomotiv eller tre og venter i butikken, så skal jeg da vist nærmest have to kreditkort med.
Hvad bruger I andre årligt på den her lækre hobby.