poul v. skrev: ↑26 dec 2023, 18:09
har et problem med en mârklin 39935 skinnestopper som opfører sig mærkelig.
Har det altid været sådan, eller er det noget der er begyndt for nyligt?
Hvad sker der, hvid du kobler et stykke skinne til sporudgangen (tager ledningerne væk over til resten af anlægget) din CS og kun har skinnestopperen på den skinne?
Får du så også kortslutning?
Det du døjer med er opstartsstrøm.
Din skinnestopper har en kondensator indbygget, som gør at den kan køre hen over steder uden strøm. Hvis ikke der er en modstand til at lade kondensatoren op, vil den trække en høj strøm, når strømmen kommer igen og det kan være lige netop den der gør at din CS slår fra.
Det er blevet "moderne" at indbygge LED belysning i vogne, med LED bånd. Her bruger man en ensretter til at udglatte digitalspændingen til jævnspænding og en kondensator til at fjerne "blinkeriet" fra digitalspændingen (og holde lyset i gang, selvom sporet er beskidt).
Der sælges fra tyske webshops små print der indeholder ensretter og kondensator og modstand til lyset, men som IKKE indeholder en oplademodstand til kondensatoren.
Bygger man nok af disse ind i sine personvogne, trækker de en voldsom strøm, når man tænder for sin digitalcentral - så meget at har du nok vogne, så melder centralen om kortslutning, fuldstændigt som du det du oplever.
Det kan være at du har noget lignende på dit anlæg og at det er skinnestopperen og ikke fem vogne ekstra der gør at opstartsstrømmen er så høj at centralen melder kortslutning.
Hvis du kigger på strømmonitoren i din CS, når anlægget først er i drift, ser du ikke opstartsstrømmen.
Klaus