Hejsa
Der arbejdes stadig på at løse problemet med dekodere der genregistrerer sig selv. Hvis man ikke kan leve med problemstillingen, så er det nu muligt at nedgradere til tidligere version.
Du finder information her:
https://www.maerklin.de/de/service/down ... s3-updates
Sådan gør du
- Download 2.4.1 versionen ovenfor.
- Læg den på en USB stick og sæt den til din CS3.
- Tag netværkskablet ud af din CS3.
- Tag alle andre kabler ud af din CS3 (bortset fra strømstikket - selvfølgelig)
- Hold højre regulator nede, og hold STOP-tasten nede. Vent til skærmen skifter til opdateringsbilledet.
- Slip tasterne.
- Vent ind til din CS3 igen viser startbilledet. Du er nu tilbage på den tidligere version.
Årsager til problemerne
Ang. iTrain problemer så skyldtes det at iTrain benyttede udokumenteret funktionalitet til at opnå funktioner i iTrain. Udokumenteret funktionalitet kan ændre sig uden varsel og kan på ingen måde anbefales. Udvikleren af iTrain har udgivet en rettelse, som korrigerer for problemet. Det er altså ikke en fejl i CS3, men en fejl i måde iTrain er skruet sammen på.
Ang. ESU dekoderen. Problemet skyldes primært at MFX er blevet videreudviklet, men da ESU ikke ønsker at deltage i MFX udviklingsgruppen (bestående af Zimo, PIKO, Uhlenbrock, Märklin etc.) så har ESU ikke fulgt med i seneste ændringer i formatet. ESU dekoderne er derfor ikke helt op til standard. Der kommer formentlig en opdatering fra ESU på et tidspunkt, men der må man væbne sig med tålmodighed. Du kan (som vi også har nævnt her på Baneforum), sagtens bruge dekoderen, betjene og køre med togene, men du kan ikke programmere dekoderen fra din CS3. Kan du ikke leve med det, så kan du også nedgradere til tidligere version.