Hej alle på baneforum.dk
Jeg er helt blank indenfor digital modeljernbane.
For et par måneder siden fik jeg foræret en Heljan litra MF (IC3), og jeg har i dag modtaget et Märklin digital startsæt med CS2, som jeg har købt.
Jeg forsøgte at indprogrammere toget i CS2, hvilket lykkedes, tror jeg. CS2 kunne i hvert fald finde toget. Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at togets funktioner er indlæst. Jeg kan i hvert fald ikke få det til at virke, og jeg ved ikke, hvor jeg finder koderne til de enkelte funktioner. Dog fungerer lyset indimellem.
Findes der ikke et sted, hvor man kan finde de koder? Og findes der et sted, hvor “digitaltumber” som mig kan lære det grundlæggende omkring brugen af CS2?
På forhånd tak for ethvert svar, som kan give mig lidt ballast til den videre færd.
Mange hilsner
Henrik Næsby