Man tror jo, det er løgn, men i min grænseløse naivitet leder jeg på 4.-5. år stadig efter en Railcom-baseret løsning – der virker! – til modelbanen, og spørger derfor nu rundt, om nogen kender et anvendeligt Railcom device/detector/feedback modul ???
Det er egentlig meget simpelt: Railcom-tilbagemelding (behøver kun at være dekoderadressen), som kan bruges til at styre forskellige hændelser. For eksempel:
- Dekoder 123 kører ind på skyggebanegård, hastigheden reduceres ”automatisk”
- Dekoder 456 kører med damp, men ved nedkørsel til skyggebanegården (eller indkørsel i en tunnel) slukkes for dampen (og evt vice-versa ved udkørsel).
- Osv. – altså aktioner/hændelser baseret på dekoderadresse
De fleste Railcom detektorer (som jeg har fundet) kan kun forbindes til samme leverandørs styreenhed, hvorved adressen kan vises – men intet andet. Man kan ikke – baseret på Railcom feedback – få styreenheden til at udføre ”en hændelse” som f.eks. de ovenfor beskrevne. Dog, i få tilfælde, kan man skifte et sporskifte.
For 3-4 år siden fandt jeg derimod denne ”Railcom Reader”: https://dcc4pc.co.uk/our-products/ som tilmed kunne læse op til 16 separate afsnit og troede, at min lykke var gjort. Jeg besluttede mig for et setup med Railcom Reader -> Raspberry Pi -> ECOS/CS3.
Jeg fik det til at virke m. ECOS, som har et veldefineret interface (i modsætning til Märklins halvdokumenterede CAN-interface) og det kørte fint i nogle uger. Så blev stod Railcom Reader’en af. Den blev sendt til leverandøren, som påstod at den var blevet overbelastet – sandsynligvis pga en dårligt reguleret strømforsyning.
Efter repararation og forsendelse frem-og-tilbage over kanalen til UK, skete nøjagtigt det samme. I mellemtiden havde jeg udskiftet strømforsyningen og fik min søn (svagstrømsingeniøren, m.m.) til at måle med et oscilliskop – den nye strømforsyning virkede perfekt. Retur til leverandør for reparation, som påstod det samme om min nye strømforsyning. Dette scenario gentog sig nogle gange. I mellemtiden var Brexit trådt i kraft, og det var blevet både sk… besværligt og dyrere at sende frem og tilbage til UK. Portoen havde efterhånden oversteget anskaffelsesomkostningerne, så jeg opgav og lagde Railcom Reader i skuffen.
Efter lang tid søgning fandt jeg en løsning fra Tams, som jeg troede, jeg kunne bruge:
- RCD-2 Railcom Detektor: https://tams-online.de/epages/642f1858- ... s/45-0102x
- RCA-1 Railcom Display: https://tams-online.de/epages/642f1858- ... 5-02016-01
- RC-Link Railcom PC-Interface: https://tams-online.de/epages/642f1858- ... 5-02257-01
RC-Link blev ovenikøbet leveret med et stykke PC (Windows) SW, som viser de fundne dekoderadresser. Eftersom Tams offentliggør deres komm.protokol, RC-Talk, burde jeg kunne modtage feedback via det serielle interface på min RPi og herfra sende kommando til min ECOS.
Men historien gentog sig: Det virkede i et stykke tid – men nu registrerer RC-Link med test-SW på min PC kun ”frei” eller ”unbek.”, ingen dekoderadresse, og på min RPi får jeg adressen ’x00’ ved ”frei’ og ’x01ww’ ved ”unbek.” (uanset dekoderadresse). I displayet RCA-1 vises altid den korrekte adresse.
Jeg har skrevet en lang klagesang og sendt diverse dokumentation/logs, m.v. til Tams Support, men har aldrig oplevet at få svar derfra.
Jeg har afhændet min CS3+, idet jeg ikke ser nogen måde hvorpå den kan indgå i ovenstående. Jeg har søgt højt og lavt efter ordentlig dokumentation af Märklins CAN-interface – selv AI har været i sving, men alle svar bekræfter, at det ikke er veldokumenteret. Så min fremtid er p.t. hos ESU.
Derfor – undskyld det lange indlæg! – mit spørgsmål til Forum: Er der nogen, der har forslag til – eller måske ovenikøbet har erfaring med - et andet Railcom feedback modul med at veldokumenteret interface, som jeg kan bruge til at sende info til min RPi???
VH Kresten