Side 1 af 1

Blokstyring med mix af AC og DC hjul

: 25 dec 2024, 22:30
af Cooldad

Hejsa.
Inden jeg går i gang med at ballaste, skal jeg ha sikret mig at jeg har passende opdeling i blokke og tilbagemeldinger.

Selve blokprincippet via CS3 har jeg stort set forstået via indlæg her på Baneforum og på Märklins Youtube-kanal.

Jeg synes blot at kunne blive udfordret af at mine vogne kører med et mix af AC-hjul og DC-hjul, så jeg kan ikke sikre konstant aktivering i en blok (f.eks. af blokkens ind-kontakt). Jeg har >70 boogievogne, så hjulskift er ikke en option,

Jeg kan heller ikke greje at man med indkørsel i en blok, sætter signalet til rødt og afbryder blokken bagved, men så afbryder man jo også for strømoptaget til f.eks. lys i de efterfølgende vogne.

Er her nogen som har fået løst en tilsvarende problematik?

Alternativt kan jeg kan jeg vælge en relativt passiv blokfunktion, som egentlig blot styrer “pyntesignaler” (fra Banetjenesten). Jeg accepterer dermed at blokkene ikke har en kollisionssikring f.eks. hvis et tog er stoppet uventet eller afsporet på strækningen.

Den grundlæggende styring skal eksekveres fra skyggebanegården og relaterede hændelser. Afsnittene imellem skyggebanegård og banegård og imellem banegård og skyggebanegård er hver opdelt i 2 blokke (af >4 meter). Hver blok har en ind- mellem- og ud-kontaktskinne… så tre tilbagemeldinger. Skyggebanegården og banegården har tilbagemelding i fuld længde (alle skinner klippet), men blokkene blot en enkelt skinne. Det virker lidt hårdt at skulle klippe alle strækningsskinner i blokkene for af løse AC/DC hjul problematikken.


Re: Blokstyring med mix af AC og DC hjul

: 25 dec 2024, 23:01
af moppe

Hjul problematik - det kan jeg klare for dig
https://www.thansen.dk/bil/autodele/bag ... -233538970

Klaus


Re: Blokstyring med mix af AC og DC hjul

: 26 dec 2024, 11:21
af bygger01

Jeg vil foreslå, at du i stedet for at afbryde strømmen på et større antal skinner ved at anvende bremsemoduler.

Bremsemoduler kan anbringes over hele banen.

Jeg har med succes anvendt Uhlenbrock 44200 - de produceres ikke mere - hvor der f.eks. mellem 2 stationer er 4 blokke i hver retning i et dobbeltspor.

Mine blokke er indrettet med 90mm infospor - 900mm nedbremsning & 180mm nødstop ( dødt ved brug ) + et kontakt spor ca. 1 meter efter den døde skinne.

Hvis vi kalder blokkene I / II / III / IV, så er de koblet sammen i en selvstyrende opsætning, så når en togstamme passerer I, vil den efter 1 meter lukke for I. Når stammen så passerer II's kontaktspor, bliver I åbnet og processen forsætter med efterfølgende togstammer.

Der er vel ca. 4 meter mellem blokkene !

Jeg var også nervøs for en hurtigt efterfølgende stamme vil "fange" en langsom inden den næste blok lukker ned, så jeg fik lavet forsinkelsesprint, men disse har den negative egenskab, at når der kommer strøm på anlægget, så kom der impulser til det opkoblede modul. Det er negativt og alle print, hvor der er skinner i tunneller, er blevet fjernet !

Så hele mit setup er en "analog ting" uden kontakt til CS3

Der er også et synligt signal - der er koblet direkte til bremsemodulet - og viser, hva' stilling bremsemodulet har.

Den sidste blok IV er et indkørselssignal til stationen, og det styres direkte af CS3 eller via "hændelser".

Medens jeg skriver dette, er jeg kommet til at tænke på, hvad der mon sker, hvis der kommer en togstamme den modsatte vej - mon det vil give gnister .......

Ved op & nedkørsel ved de to skyggebanegårde er der også et par moduler i hver retning, men igen er der her en slags dobbeltspor

Begge de 2 store stationer har indtil i sommers haft Viessman vingesignal med en 180mm død skinne i hver ende, og her var den store plan, at der skulle bruges bremsemoduler også. Så jeg fik lavet 17 moduler a'la dem fra Flodland, og jeg har i sommer haft skinner oppe på den en station ( heldigvis med Merkur ballast ) og det var et ... at genetablere, så der er sikkert 9 bremsemoduler, der skal sælges, fordi de skinner er med limet ballast + jeg er blevet for gammel !

Hvis du kommer til Herning, må du godt kigge forbi ......

HVIS du har 44200 til salg, vil jeg gerne købe !


Re: Blokstyring med mix af AC og DC hjul

: 26 dec 2024, 15:35
af Cooldad
moppe skrev: 25 dec 2024, 23:01

Hjul problematik - det kan jeg klare for dig
https://www.thansen.dk/bil/autodele/bag ... -233538970

Klaus

Klaus: Jeg tænker at jeg vil lave et forsøg med det ledende Loctite… så tak for tippet.

Hvis man nu antager at alle vogne har ledende hjul, og en passende længde kontaktskinne (f.eks to lange vognlængder), så burde der være en konstant tilbagemelding, så længe at der er vogne på kontaktstykket. Ville man så lave en hændelse som sætter signalet på rødt med den første detektering, men som først afbryder blokken bagved når den sidste vogn har forladt kontaktskinnen? … for derved at sikre strøm til vogne som endnu ikke hat kørt ind i blokken.

Mvh
Klaus L


Re: Blokstyring med mix af AC og DC hjul

: 26 dec 2024, 15:40
af Cooldad
bygger01 skrev: 26 dec 2024, 11:21

Jeg vil foreslå, at du i stedet for at afbryde strømmen på et større antal skinner ved at anvende bremsemoduler.

Bremsemoduler kan anbringes over hele banen.

Jeg har med succes anvendt Uhlenbrock 44200 - de produceres ikke mere - hvor der f.eks. mellem 2 stationer er 4 blokke i hver retning i et dobbeltspor.

Mine blokke er indrettet med 90mm infospor - 900mm nedbremsning & 180mm nødstop ( dødt ved brug ) + et kontakt spor ca. 1 meter efter den døde skinne.

Hvis vi kalder blokkene I / II / III / IV, så er de koblet sammen i en selvstyrende opsætning, så når en togstamme passerer I, vil den efter 1 meter lukke for I. Når stammen så passerer II's kontaktspor, bliver I åbnet og processen forsætter med efterfølgende togstammer.

Der er vel ca. 4 meter mellem blokkene !

Jeg var også nervøs for en hurtigt efterfølgende stamme vil "fange" en langsom inden den næste blok lukker ned, så jeg fik lavet forsinkelsesprint, men disse har den negative egenskab, at når der kommer strøm på anlægget, så kom der impulser til det opkoblede modul. Det er negativt og alle print, hvor der er skinner i tunneller, er blevet fjernet !

Så hele mit setup er en "analog ting" uden kontakt til CS3

Der er også et synligt signal - der er koblet direkte til bremsemodulet - og viser, hva' stilling bremsemodulet har.

Tak for info. Bremsemoduler over alt bliver ikke aktuelt, for et eventuelt stop i en mellemblok, vil være et rent nødstop. Jeg har bremsemoduler på banegården, som fungerer, men jeg er ikke oppe at ringe over funktionaliteten. Tænker at man en dag ville få en mere autentisk afvikling og ikke mindst nedbremsning med f.eks. Traincontroller.

Mvh
Klaus L.


Re: Blokstyring med mix af AC og DC hjul

: 28 dec 2024, 10:36
af Lyne Preben

Hej,
Jeg har løst problemet ved at sørge for at sidste vogn i stammen har u-isoledrede aksler, og alle mine "Besat" hændelser venter på at den foregående blok forlades, før strømmen afbrydes og signalet skifter til rødt.
Håber at det gav mening, ellers kan du altid kontakte mig,

Mvh
Preben