Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Jeg har monteret servoer i min remise, med tanke på at kunne styre portåbningen fra win-digipet og cs3. men jeg har lidt svært ved at finde en løsning til at styre servoerne med. Jeg leder efter en enhed, der kan styre 3 servoer. drejevinklen for både åben og lukket skal kunne reguleres,
Nogle gode anbefalinger der er tilgængelige?
Med venlig hilsen
Henning
3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand
Min klare anbefaling går til ESU SwitchPilot Servo V3.
Den er tredje generation af ESUs SwitchPilot Servo, som vi bruger på Modelbanen i Hadsten til servomotorer der bruges som sporskiftetrækkere.
Tredje generation har fået et lille OLED display, der letter indstillinger af servopositioner.
Helt enig med Klaus. Den nye ESU V3 er ualmindelig let at indstille i de fineste trin. Fungerer nemt med CS3, men den kan også køre analog/stand-alone, hvor du styrer den med alm kontakter fra en pult.
Mvh
Klaus L.
3-skinne med CS3 Plus. Udelukkende dansk materiel eller det som kører på de danske skinner.
Tak for jeres svar. Det er da også den mest oplagte mulighed, selvom jeg kun har brug for 3 af de 8 porte. Men så må jeg jo se om jeg kan finde noget, at bruge de sidste 5 porte til.
Oprindeligt var min ide, at programmere en Arduino til opgaven, og jeg fik da også skrevet en sketch til opgaven. Men de to biblioteker (nmraDCC og Servo) som jeg brugte kan bare ikke sameksistere, så det er jeg ved at opgive.
Det giver mig dog en udfordring i forhold til den kabling jeg har lavet til remisen, da jeg bruger fælles ledning til strømforsyning af de 3 servoer. Det betyder at jeg kan nøjes med et 5 leder kabel. Ved i om strømforsyningerne til servoerne på switchpilot er forbundne, således at jeg kan nøjes med at bruge strømforsyningen til den ene servo til at forsyne alle 3 med?
Med venlig hilsen
Henning
3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand
Det der er godt med en ESU Switrchpilot servo, er at du kan slukke for strømmen til de enkelte servomotorer, når de ikke bevæger sig.
Kobler du forsyninger sammen, kan du ikke det.
Jeg ville bare forlænge alle tre ledninger på hver servo.
Det lyder spændende. Jeg vil meget gerne se din kode. Hvilke servoer bruger du? Og hvilken Arduino.
Selvom jeg har fået det til at fungere med switchpilot servo, irriterer det mig voldsomt, at jeg ikke har kunnet få det til at virke med arduino. Switchpilot har omgået problemet, ved at slukke for servoen, når den burde være på plads, men ESU siger at er ikke nødvendigt for deres egne servoer.
Jeg har brugt Digikeijs servoer, som nok mest udemærker sig ved lav pris.
Med venlig hilsen
Henning
3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand
Jeg har lavet en beskrivelse af min styring af remiseporte med servo. Der ligger også video, der vises funktionerne.
Beskrivelsen ligger på min hjemmeside www.jphobby.dk. På forsiden her er der i nyheder nederst direkte link til siden herom.
Min bane er 2-skinne spor 0, men størrelsesforhold burde ikke betyde noget i denne sammenhæng.
Tak for beskrivelsen. Det ligner jo meget det jeg endte med, bortset fra at jeg valgte ESU Switchpilot i stedet for Uhlenbrock.
Men det jeg gerne ville have til at lykkes, er at lave styringen selv med en Arduino. Det giver mig mange flere muligheder for at programmere yderligere funktioner.
Så jeg venter spændt på at høre hvordan Bjerregaard har fået det til at virke.
Med venlig hilsen
Henning
3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2025 premium
Medlem af MIST-Zealand
Mit behov er blot at kunne åbne og lukke portene med alle de indstillinger som vinkel, hastighed osv. som er nødvendige.
Sikkerhed mod at kunne starte et lokomotiv i remisen utilsigtet er også nødvendigt.
Men samtidig har jeg behov for at kunne nummerere portenes adresser og også de andre udgange hver for sig, og dette kan ESU ikke. Jeg havde faktisk oprindelig anskaffet ESU, men måtte opgive denne. Jeg styrer alt fra min håndkontrol LH101, og har derfor behov for at få adresser, som relaterer sig til spor og sporskiftenumre.
PoM er ligegyldig, at Lenz LZV200 ikke kan dette til tilbehør.