Har jeg brug for en booster?

[micknudsen]

Hej!

Jeg er i gang med at bygge min første modeljernbane og er ved at lægge sidste hånd på min skyggebanegård (Märklin C-skinner). Inden jeg går i gang med at bygge det næste lag, vil jeg gerne være sikker på, at alt er, som det skal være. Det er særligt strømforbruget, jeg er usikker på. Mon det giver mening at købe en booster og lade den stå for al strømmen til skyggebanegården?

Der er 23 sporskifter med drev (74491/74492), og alle har monteret lanterner (74471). Desuden er der indtil videre otte dværgsignaler (74371), og der er planlagt 15 i alt. Sporkifter og signaler styres med seks M83'ere og to (planlagt fire) M84'ere. Alt er sat direkte til en CS3+, og når jeg tænder for den uden noget materiel på skinnerne, så er spændingen 19,2 volt, og den bruger 0,383 ampere.

Skyggebanegården er dimensioneret til 14 tog, men den er jo primært til parkering, og i praksis vil der næppe køre mere end to tog på én gang. Skal jeg mon være bekymret for strømforsyningen? Jeg har ført tyk ledning rundt under banen, hvortil alle grønne og blå segmenter er tilkoblet. Desuden er alle røde, grønne, gule og blå segmenter isolerede og forbundet til S88'ere, så jeg har 60 tilbagemeldinger i alt. Jeg har brugt "diodetricket" på samtlige segmenter.

På forhånd tak!
Michael

[Søren]

Umiddelbart nej. Du skal kun bruge en booster, hvis du oplever en overbelastning af din CS3. Gør du ikke det, så er en booster komplet ligegyldig. Størrelsen på anlægget har intet med behovet for en booster at gøre, det er udelukkende strømforbruget.

Hvis dine m83'ere sidder i en gruppe, så kan du også fodre den med en separat strømforsyning (som er væsentligt billigere) og tage strøm til dine sporskiftedrev derigennem.

Mit råd: Vent og se. Får du problemer, så kan du kigge på det. Tiden vil vise det.

Jeg har tidligere skrevet denne artikel (på engelsk) om nødvendigheden af en booster: https://sjl.dk/post/beginner-s-guide-to ... oster.html

[HenningS]

Det undrer mig, at du har forsynet sporskifter med lys. Normalt er en skyggebanegård ikke synlig, og så er det vel en overflødig udgift. Men din skyggebanegård er måske synlig?

Det ville være en god idé, at isolere midterlederen ved de to tilslutninger for skyggebanegården. Du kan så forbinde begge sider til din gennemgående ledning. Det har jeg fortrudt, at jeg ikke gjorde, for det er så meget sværere når først det hele er sat sammen.

Fordelen er, at du så efterfølgende kan vælge at forsyne afsnittet fra en booster, hvis der mod forventning skulle opstå behov for det. Og det gør også arbejdet med at lede efter en rventuel kortslutning meget nemmere

[micknudsen]

Hvis dine m83'ere sidder i en gruppe, så kan du også fodre den med en separat strømforsyning (som er væsentligt billigere) og tage strøm til dine sporskiftedrev derigennem.

Så vidt jeg har forstået det, er der bygget en meget lille automatisk forsinkelse ind i CS3+, så hvis man f.eks. sætter en sporvej, så sættes alle sporskifter ikke samtidigt men i stedet hurtigt efter hinanden. Er der så meget at vinde her, hvis der reelt aldrig skiftes mere end ét spor ad gangen?

Jeg har tidligere skrevet denne artikel (på engelsk) om nødvendigheden af en booster: https://sjl.dk/post/beginner-s-guide-to ... oster.html

Tak for en rigtig god artikel. Jeg undrer mig lidt over det med "common ground" (hedder det fælles jord på dansk?). Jeg har fire S88'ere indtil videre, og de er forbundet med RJ45-kabler. Der er kun tilsluttet jord til den første, så det må jo også forbindes via RJ45-kablerne. Vil der så ikke altid opstå en "common ground", hvis man tilslutter bare én af sine S88'ere til en booster?

Tak!
/Michael

[micknudsen]

Det undrer mig, at du har forsynet sporskifter med lys. Normalt er en skyggebanegård ikke synlig, og så er det vel en overflødig udgift. Men din skyggebanegård er måske synlig?

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig. Man kunne også sige det samme om signalerne; der kunne jeg jo blot have oprettet nogle fiktive signaler i CS3+. Jeg tænker dog, at der skal være huller ind til skyggebanegården hist og her, og at jeg vil blive glad for let at kunne se, hvordan sporskifterne står. Det er meget tydeligt, hvis man kigger ned langs de lange serier af sporskifter lige nu.

Det ville være en god idé, at isolere midterlederen ved de to tilslutninger for skyggebanegården. Du kan så forbinde begge sider til din gennemgående ledning. Det har jeg fortrudt, at jeg ikke gjorde, for det er så meget sværere når først det hele er sat sammen.

Det var også min første tanke, og den tror jeg, at jeg vil gå med. Jeg gjorde også oprindeligt noget lidt tilsvarende med lanterne, hvor jeg kørte en separat kreds til lys. Den var så bare tilsluttet banestrømmen, men så kunne jeg altid koble den fra, hvis det blev nødvendigt. Det endte dog med rigtig mange ledninger, og da strømforbruget fra en diode trods alt er meget begrænset, valgte jeg at droppe det og sætte lanterne til direkte til sporskifterne.

Dette er nu mit fjerde forsøg, og jeg tror, det lykkes denne gang. Tre gange har jeg skilt alt ad og bygget nyt bord helt forfra. Nu har jeg besluttet, at næste lag skal være K-skinner, så det bliver lidt som at begynde forfra igen – men heldigvis uden at skulle skille noget ad

[Søren]

Er der så meget at vinde her, hvis der reelt aldrig skiftes mere end ét spor ad gangen?

Det er rigtigt, at CS3'eren forsøger at forhindre en pludselig overbeastning ved at stille en række sporskifter samtidig. Du har ret i, at der ikke er meget at vinde, pointen var egentlig også bare, at du med separat strømforsyning til en række tilbehør, kan udskyde behovet for en booster endnu længere.

Jeg har fire S88'ere indtil videre, og de er forbundet med RJ45-kabler. Der er kun tilsluttet jord til den første, så det må jo også forbindes via RJ45-kablerne. Vil der så ikke altid opstå en "common ground", hvis man tilslutter bare én af sine S88'ere til en booster?

Jo, det er korrekt. Märklin systemet er bygget til at håndtere det.

Det er et teoretisk problem, og et udtryk for at min artikel er generel. Der er systemer, hvor det vil gå galt. Derfor skal du altid tjekke med dokumentationen til systemet du selv benytter.

Märklin Digital er, i de fleste tilfælde, designet med den tanke, at det skal være muligt at begå fejl uden at tingene går i stykker. Derfor er der sikkerhedmekanismer, som forhindrer at systemet bliver ødelagt ved forkert brug. Det er ikke alle producenter der indbygger den slags mekanismer.