Märklin Digital: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5460
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Märklin Digital: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af Søren »

Hejsa

Jeg får af og til spørgsmål som "Hvordan forbinder jeg nemmest min Märklin Central Station til mit hjemmenetværk?". Så hermed en guide til det.
maerklin-cs2-network-E-IMG_1343.jpg
Märklin Central Station 2 (også kaldet CS2) (Märklin varenummer #60213, #60214 og #60215) har et indbygget netkort, så du kan forbinde den til et netværk. Det skal du bruge, hvis du vil slutte din Central Station til en computer, eller hvis du ønsker at gøre brug af de apps som Märklin udgiver til brug med Central Station.

Det skal du bruge
  • En Wifi router (routeren skal understøtte Wifi, hvis du ønsker at gøre brug af apps). Skal du blot forbinde til en pc, kan du godt bruge en almindelig switch eller en hub. De fleste har allerede en Wifi router i hjemmenetværket.
  • Et ganske almindeligt netværkskabel
Forbind netværkskablet til netværksstikket på din Central Station, og forbind den anden ende af kablet til en ledig port på routeren. De fleste routere til hjemmenetværk, har en række porte bag på. Ofte en 4 - 6 stykker.
maerklin-cs2-network-IMG_1343.jpg
Er routeren ikke tændt, skal du tænde den nu.

Gør nu følgende på din Central Station
Nu skal du kontrollere at din Central Station har forbindelse til netværket. Dette er meget nemt at konstatere, så det gør vi nu.

Fra hovedskærmen trykker du på fanen "Setup".
maerklin-cs2-network-C-IMG_1343.jpg
Herefter vælger du skruenøglen, så du åbner for redigering af indstillingerne.
maerklin-cs2-network-G-IMG_1343.png
Ved hjælp af pilen (1) bladrer du frem til fanen IP (2) og kontrollerer at der står en række tal i tekstfeltet (4). Det er typisk i stil med "192.168.x.x", "10.0.x.x" eller "172.16.x.x". Det vil variere lidt alt efter hvilken router der er tale om.

Bemærk: Hvis tallet begynder med "169.", har din Central Station ikke forbindelse til netværket. Her skal du trykke på knappen DHCP (3). Din Central Station vil nu trække en ip-adresse fra netværket. En ip-adresse er den adresse som computere (og smartphones) bruger, når de skal kontakte din Central Station via hjemmenetværket.

Det er nemmest at lade din Central Station selv styre sin adresse. Hvis du kender til netværk, kan du også angive en manuel adresse ved at skifte indstillingerne (5). Men for nemheds skyld, bør du lade være.
maerklin-cs2-network-B-IMG_1343.jpg
Hvis du ikke kan få din Central Station til at finde en adresse, skal du genstarte din Central Station mens at din router er tændt. Din Central Station vil trække en adresse mens den starter op. Når den er genstartet, kan du gå ind under IP-fanen og se at den nu har fundet en adresse.

Hvordan kontrollerer jeg at det virker?
Det er meget nemt at kontrollere at det virker. Du skal notere dig den adresse, som din Central Station 2 har trukket. Start herefter en web browser (f.eks. Microsoft Edge eller Google Chrome) og tast adressen ind i adressefeltet.
maerklin-cs2-network-D-IMG_1343.jpg
Hvis det hele er sat rigtigt op, vil adressen åbne din Central Stations hjemmeside, hvor du kan se forskellige indstillinger, uploade nye ikoner og tage skærmbilleder.
maerklin-cs2-network-F-IMG_1343.jpg
Herefter et det blot at starte f.eks. CS2 appen på din Windows eller din Mac og forbinde til Central Station 2. Nogle gange går der lige et par minutter før computeren kan se din Central Station, andre gange virker det med det samme. Så fortvivl ikke hvis computeren siger, at den ikke kan se din Central Station.

På CS2 programmet på Windows eller Mac, kan du altid se hvilken adresse den forsøger at forbinde til.
maerklin-cs2-network-H-IMG_1343.jpg
Det samme gør sig gældende på iOS eller Android, hvor du blot skal starte appen. Herefter finder enheden selv din Central Station og er klar til brug.

På din PC har du mange flere muligheder for at skabe overblik (eller kaos ;-)) da du kan åbne flere vinduer, og styre flere tog på samme tid. Sporplaner kan åbnes i deres eget vindue.

Har du flere skærme, kan du således få en central der er en konge værdig! ;-)
maerklin-cs2-network-I-IMG_1343.jpg
Få skabt din egen lille fjernstyringscentral.
cs2_multiscreen.jpg
Bemærk! Når du afslutter CS2 på pc'en vil systemet nødstoppe. Dette sker fordi din CS2 på pc i virkeligheden svarer til en ekstra Central Station. Systemet nødstopper for at der ikke kommer inkonsistens i styringen når en enhed pludselig falder ud. Det er ikke en fejl, men en sikkerhedsforanstaltning.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

bygger01
Lokomotivfører
Indlæg: 1747
Tilmeldt: 10 aug 2011, 07:57
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K
Geografisk sted: Herning

Re: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af bygger01 »

Flot at du "gide" disse guidelines, det er den slags, der gør Baneforum til et sted, hvor der er praktiske informationer er at hente.

Og så gør du ønsket om dansk i Märklins/Trix's brugansvisninger om CS2 unødvendige !

Flotte & læselige .............

Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital med CS3+ / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK (p. gr. af dampen).

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5460
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af Søren »

Tak for de fine ord! :-) For mig er det en del af hobbyen at sætte mig ind i ting, og formidle det jeg finder ud af. :-) Mit håb er, at det tager videnskaben ud af ligningen, og giver andre mod på at prøve de samme ting af. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Lindhardtsen
Stationsforstander
Indlæg: 86
Tilmeldt: 20 dec 2015, 21:23
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Digital med CS3 og CS2
Geografisk sted: Faaborg

Re: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af Lindhardtsen »

Jeg vil da også lige sige tak for den fine vejledning til at få CS2 på hjemmenetværket.

Henning
peras
Lokomotivfører
Indlæg: 228
Tilmeldt: 08 nov 2015, 16:18
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C og M cs 3 + og Litra dk dekodere
Geografisk sted: Skive

Re: Märklin Digital: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af peras »

Hej Søren og andre
Jeg har lige et par spørgsmål. Er der tre udgaver af CS2, 60213-214-215? Hvad er forskellen. Alder eller?
På hvilke områder adskiller CS3 sig fra CS2?
Skal man nu skifte til CS3?
Mvh
Poul Erik

Mvh Poul Erik
H0, 3-skinne, CS3+, TrainController 9 og 10 Gold.
Skive modeljernbaneklub drejeSKIVEn
www.mjbk-skive.dk

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5460
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Märklin Digital: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af Søren »

Hej Poul Erik
peras skrev:Er der tre udgaver af CS2, 60213-214-215? Hvad er forskellen. Alder eller?
På hvilke områder adskiller CS3 sig fra CS2?
Ja, der er tre forskellige hardware-versioner som er udkommet gennem tiden. Forskellene er minimale, men fra hardware version 3.x (60213 og enkelte 60214) til hardware version 4.x (60214 og 60215) er der nogle dele der er lavet om.

Det er dog ikke noget man i praksis render ind i, da alle versionerne kan det samme rent softwaremæssigt. Så har du en 60213 vil du opleve det samme som de der har en 60215. Forskellen kommer når du vil slutte din CS2 til andre CS'ere, som f.eks. en CS3 Plus.

Du kan læse meget mere om CS3 og CS2 i denne tråd:
viewtopic.php?f=6&t=1648

Der kan du også downloade mit skriv "Værd at vide om CS3 og CS3 Plus" som vil svare på mange af dine spørgsmål.

Skal man så skifte? Det kommer an på hvor du er i dag. Hvis du har en CS2, så synes jeg du skal holde øje med funktionerne i CS3 og vurdere om det er noget du kan bruge. Forskellen består mest i at hardwaren er ny (CS2 er 8 år gammel!) og derfor er maskinen hurtigere. Derudover er brugergrænsefladen bygget anderledes, så det er nemmere at bygge automatik med CS3. Det i sig selv er måske noget værd for dig.
På et tidspunkt vil der komme funktionalitet til CS3 som ikke vil være i CS2 og der finder du måske dit argument for at skifte - eller forøge. For du kan som nævnt forbinde din CS2 til din CS3 og få glæde af begge.

Hvis du står i dag og skal starte med Märklin Digital og gerne vil have en Central Station, så vil jeg uden tøven bestille en CS3 eller CS3 Plus. Jeg ville ikke bekymre mig om det gamle udstyr. På samme måde som at jeg heller ikke vil købe en 8 år gammel mobiltelefon.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

peras
Lokomotivfører
Indlæg: 228
Tilmeldt: 08 nov 2015, 16:18
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C og M cs 3 + og Litra dk dekodere
Geografisk sted: Skive

Re: Märklin Digital: Sådan forbinder du Märklin Central Station 2 til dit hjemmenetværk

Indlæg af peras »

Tak for det fine svar, som gav mig overblik over CS. Kort og præcist svar, som er til at forstå. :-)
Toghílsen Poul Erik

Mvh Poul Erik
H0, 3-skinne, CS3+, TrainController 9 og 10 Gold.
Skive modeljernbaneklub drejeSKIVEn
www.mjbk-skive.dk

Besvar