I dag var dagen, hvor det første togsæt til Århus Letbane viste sig i bybilledet. :-) Dog på blokvogn. Togsættet er det første i en leverance på 26 stk. fra Stadler i Tyskland.
Foto: Århus Letbane
Århus Stiftstidende skrev:Når man betragter det helt nye tog tæt på, forstår man hvorfor nogle mennesker føler så pasioneret for det, der jo egentligt bare er et fælles transportmiddel.
Der står lidt om de prøvekørsler der pt. finder sted om natten på strækningen Viby i retning mod Odder. Strækningen er pt. 1500 meter lang.
Derudover indeholder nyhedsbrevet info om erfaringerne fra Bergens bybane, hvor de trafikale forhold minder meget om de ændringer der vil ske i Århus når Letbanen åbner. Især cyklister skal tage sig i agt for de skinner der nu ligger i vejen. Billisterne skal forstå hvad det vil sige at sporvogne og busser har forkørselsret! Letbanen stopper ikke bare - og den kan ikke undvige!
Tidligere har der været talt om hvorvidt bomanlæggene i oplandet blev nedlagt og der gik rygter om at Letbanen skulle vente på trafikken før den kan køre. Dette er forkert; bomanlæggene består. Se her svaret fra Letbanen på spørgsmålet:
"Mens bommene aldrig kommer igen langs havnefronten i Aarhus i krydsene Mindet, Havnegade, Skibbrogade, Nørreport og Hjortholmsvej, vil der fortsat være bomme i åbent land på strækningerne mod Odder og Grenaa. Her kører letbanen i eget spor med høj fart, hvilket også fremover kræver bomanlæg i alle overkørsler."