Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Da jeg på noget af mit kommende anlæg får lidt dybde, overvejer jeg at udstyre en rangermaskine med en digital kobling, så jeg vha. en funktionstast kan afkoble vognen, der hænger på rangermaskinens krog.
Men jeg synes ikke, der er så meget at finde omkring digitale koblinger ud over Krois: ,
Der er en række småproduktioner som dukker op og bliver væk igen.
Du har selv fundet der tre mest populære.
Da min favorit-rangerkobling er Rocos universalkobling (fordi den kobler så lækkert), vil mit valg på rangerkobling være Rocos egen kobling.
Dog hælder jeg mest til at indbygge en afkoblingsskinne på anlægget og så ellers bruge forafkobling. Dermed kan man også koble to vogne fra hinanden og parkere en vogn et sted uden at den er helt op ved lokomotivet.
Märklin er på vej med en ny
Jeg mener at Søren har omtalt den tidligere, men jeg kunne ikke lige finde det indlæg
Så det er frit efter hukommelsen at jeg mener den dukker sammen med den nye Krokodille fra Märklin
Om den så efterfølgende kan købes seperat ved jeg ikke
Henrik
Kører digitalt med en CS2, 3-skinne, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk. Mangler plads - og penge - til en opstillet bane...
Hej!
Har monteret Maerklin part no. E117 993 på følgende Lok.
3 X Litra F fra hobby trade.
1 X DSB 6 fra Roco.
1 X Litra MT Selv / ombyg på Roco undervogn.
4 X Litra Hs Selv / ombyg Tikøb overdel på PMT underdel.
Valgte Märklin koblingen idet den virker ved at pitten som koblingsbøjlen ligger omkring lægges ned når der afkobles, det er ikke bøjlen der løftes. Ved afkobling trykkes op imod og pitten lægges ned og der trækkes fra.
Ved Lenz Dekodere indstilles CV 145, CV 146, CV 147 og CV 148.
E117 993 virker med alle typer bøjlekoblinger. Dette være sig den gamle kendte A kobling, også i FREMO sammenhæng selv om det er uhørt i disse kredse hvor en blomsterpind er det ypperste inden for fjernbetjening, såvel som Maerklin kortkobling samt ikke mindst Roco universalkobling.
Der er rygter om at Maerklin kommer med en ny digital kobling. Spændende, idet eneste handicap ved E117 993 er at den er en smule klodset.
Som tidligere sælges den nye Maerklin digital kobling kun som reservedel, så find maskinen den er monteret på og bestil reservedelen.
Venlig hilsen
Peter Madsen
39567 er artikelnummeret på det første lokomotiv med de nye og ret elegante digitale koblinger. Det er en insider krokodille som gemmer sig bag nummeret 39567 og de første bliver leveret nu i juni måned.
Märklin har allerede lavet en del reklame for den nye model, tjek gerne deres hjemmeside og youtube
Den ny kobling er baseret på et specielt metal som kan ændre form under påvirkning udefra. Dette kræver en speciel styring som skal indbygges i lokomotivet. På nuværende tidspunkt optager den styringsenhed ekstra plads i lokomotivet. Det betyder at små lokomotiver ikke kan få koblingen og at den kræver speciel viden at indbygge.
Koblingen vil derfor ikke blive tilbudt i løssalg som tingene ser ud nu. Du kan kun få den med de lokomotiver hvor den bliver indbygget. På nuværende tidspunkt er det Schweizer-krokodillen.
Om den bliver udbudt i løssalg vil tiden vise, men der er pt. ikke nogen planer om det.
Jeg vil derfor gå efter de gode gamle koblinger, selvom de ser lidt klodsede ud.
Hej Søren
Tak for henvisningen. Godt tænkt at anvende memory wire. Det er virkeligt pladseffektivt. Håber dog, man med tiden kan købe dekoder med afkobler som løsdel.
Mon det er samme problematik mht. Lenz' afkobler? Den ser også meget pladsbesparende ud og er ret diskret, når man ser billederne af den kommende Traktor 1.