Reparation af lokomotiver.

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Besvar
Jan
Trafikelev
Indlæg: 5
Tilmeldt: 07 mar 2019, 10:24
Digital: Nej
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Reparation af lokomotiver.

Indlæg af Jan »

Reparation af lokomotiver.

Jeg købte mit første modeljernbanelokomotiv kort før jul 1962. Det var Märklins model af SJ type Da (3030). Den har siden været en utrolig slider på min modeljernbane – men nu har alderen sat sine spor m.h.t. køreegenskaber. Jeg besluttede derfor, at modellen skulle opgraderes med en ny 5-polet motor (Märklin 60943) og en Tams decoder LD-W-32.2 – men nu kan jeg ikke få skidtet til at køre!

Denne model har en særlig betydning for mig, idet forbilledet Da 884 kørte eksprestoget fra Stockholm til Narvik, da jeg sommeren 1960 besøgte min familie i Nordnorge. Under et længere ophold i Kiruna tidligt om morgenen (men i midnatssol!) fotograferede jeg lokomotivet.

I 1975 blev min model af DSB S 740 færdig. Den er bygget over en Märklin model 3005 (BR 23) med en overdel fra Bodan. Den er godt nok ikke så flot at se på, som Hobbytrades tilsvarende model – men til gengæld har den kørt upåklageligt. Også her kikser ombygningen…

Der skulle vel ikke i dette forum være en venlig sjæl, som mod gode ord og rimelig betaling kan få lokomotiverne til at køre på mit helt igennem analoge anlæg. Helst inden for en radius af 50 km fra Århus.

Med venlig hilsen

Jan
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4580
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af moppe »

Hej Jan

Hvis du har købt ombygningssæt hvor du fjerner spolen og erstatter den med en fast magnet, kan du ikke bruge Tams dekoderen.


Klaus
Jan
Trafikelev
Indlæg: 5
Tilmeldt: 07 mar 2019, 10:24
Digital: Nej
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af Jan »

Kære Klaus

Märklin beskriver ombygningssættet 60943 således:

Motorkonverteringssættet er beregnet til SFCM = Small-Flat-Collector-Motors = Small-Disc-Collector-Engine. Med dette konverteringskit konverteres SFCM all-electric motor til en DC motor. Således kan alle almindelige dekoder til digital kørsel installeres. Den anvendte protokol spiller ingen rolle for motoren. Kun alene skal kontrolcentret beherske denne protokol.

Fordelene ved denne motor er betydelige bedre håndteringsegenskaber og lavt strømforbrug.

Se evt her: http://maerklin-sammler-infos.de/maerkl ... 941_mz.htm

På denne baggrund forstår jeg ganske enkelt ikke dit svar.

Mvh Jan
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5293
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af Søren »

Den omtalte dekoder er til en vekselstrømsmotor og ikke til en jævnstrømsmotor. Derfor fungerer den ikke med lokomotivet efter ombygningen.

Ombygningssættet fra Märklin laver motoren om til jævnstrømsmotor, så du ikke skal ud og hente specielle dekodere som Tams dekoderen, men kan benytte de alm. gængse dekoder som Märklins egen mLD, mSD eller ESU LokPilot.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4580
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af moppe »

Hej jan

Jeg har bygget en del lokomotiver om med der sæt, men som Søren skriver, så ender du ud med at have en DC motor og derfor ikke kan bruge Tams dekoderen.

I de fleste ombygninger jeg har lavet, har jeg monteret ESU LokPilot eller LokSound dekodere.


Klaus
Jan
Trafikelev
Indlæg: 5
Tilmeldt: 07 mar 2019, 10:24
Digital: Nej
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af Jan »

Tak, Søren og Klaus

Det var klar tale til oldingen...

Med venlig hilsen

Jan
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4580
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af moppe »

Hej Jan

I tilfælde af at du gerne vil have hjælp til at lære at bygge om, er du altid velkommen til at tage en tur til Hadsten.
Her "leger vi med tog" hver mandag og torsdag aften.

Jeg vil gerne hjælpe dig til at lære om reparation og digitalisering af lokomotiver, hvis du har brug for det. Jeg vil - af princip - ikke hovedløst lave det for dig, men derimod bruge tid på at vise dig og hjælpe dig til selv at kunne.


Klaus
Jan
Trafikelev
Indlæg: 5
Tilmeldt: 07 mar 2019, 10:24
Digital: Nej
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af Jan »

Hej Klaus

Tusinde tak for dit tilbud. Det lyder rimeligt, så det kan godt være, at jeg tager imod tilbudet. Hadsten ligger jo ikke så langt fra min bopæl.

Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg som gymnasieelev byggede to sporskifte til en kammerat. Men pludselig fattede han større interesse for en af modsat køn, så byggeriet i hans families kælder kom ikke videre.

I perioden 1963 - 87 byggede jeg 132 vogne, langt de fleste modeller af DSB-vogne. Og senere har jeg stort set kunne købe de samme modeller i hobbybutikkerne!

Under opbygningen af mit anlæg byggede jeg huse i massevis, bl.a. en flot model af det gamle posthus i Silkeborg.

Sidst har jeg bygget styrepulte til mine 4 stationer. Ved hjælp af lidt simpel elektronik kan jeg lave togveje ind og ud af stationerne og styre mine signaler m. relæer.

Så jeg er ikke helt uden erfaring i modelbyggeriet.....

Med venlig hilsen
Jan
Jan
Trafikelev
Indlæg: 5
Tilmeldt: 07 mar 2019, 10:24
Digital: Nej
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af Jan »

Så kom de sidste stumper til ombygning af lokomotiverne hjem, og i løbet af en times tid kunne Da 884 køre igen! Nu kører den som en drøm.

Vh Jan
peras
Lokomotivfører
Indlæg: 212
Tilmeldt: 08 nov 2015, 16:18
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C og M cs 3 + og Litra dk dekodere
Geografisk sted: Skive

Re: Reparation af lokomotiver.

Indlæg af peras »

Hej Jan
Hvis du bruger Tams dekoderen, som du nævner, er det meget nemt at ombygge et Märklin lokomotiv. Du kan nøjes med at fjerne perfektomskifteren og beholde spolen og ankeret og alligevel få en meget forbedret kørsel. Tams dekodere er udmærkede og billige.
Hilsen Poul Erik

Mvh Poul Erik
H0, 3-skinne, CS3+, TrainController 9 og 10 Gold.
Skive modeljernbaneklub drejeSKIVEn
www.mjbk-skive.dk

Besvar