Her er lidt yderligere information om de ny kontrolpaneler i CS3. Kontrolpaneler repræsenterer skematiske sporplaner som du kan benytte som supplement til de eksisterende sporplaner eller alene. Du kender stilen fra CS2, CS1 og ECoS.
Du opretter et kontrolpanel på samme måde som du opretter en sporplan. Vælg Rediger og vælg Rediger sporplan. Dette tager dig til sporplansmenuen.
Der er nu et nyt menupunkt for at oprette kontrolpaneler. Vælg menuen Tilføj kontrolpanel.
Nu får du lov til at navngive dit kontrolpanel og herefter kan du trække artikler fra artikellisten til kontrolpanelet.
På samme måde som du forbinder artiklerne på de sporplanerne, så gør du det samme på kontrolpanelet. Markér et element og forbind det til et andet element med fingeren eller med musen. Din CS3 beregner selv hvordan kontrolpanelet skal se ud.
Du kan tilføje hjælpeelementer som f.eks. et sporforløb, der kan fungere som hjælp til at få det helt rigtige sporforløb, men også til inddeling af blokke, som du skal bruge hvis du benytter tilbagemelding.
Du kan selvfølgelig også trække signaler ind på sporplanen. Når signalerne bliver sat på et spor, vil de antage en anden form end den du kender fra sporplanerne. Den er mere simplificeret for at følge stilen i kontrolpanelet.
Det samme er gældende for tilbagemeldingskontakterne. Her trækker du dem også ned på et spor. Når sporet er besat, så lyser det op. Bemærk at du skal inddele dine blokke med sporforløb-elementet fra tidligere. Der kan kun være én tilbagemeldingskontakt pr. blok.
De ny kontrolpaneler opfylder et ønske fra mange om at få de "gamle" typer sporplaner tilbage. Nu er de her endelig!