Ny PIKO kortkobling

Forum for alle spørgsmål om modeljernbaner i alle skalaer. Her kan du debattere og stille spørgsmål om emner, der ikke finder plads i de andre fora.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5294
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ny PIKO kortkobling

Indlæg af Søren »

I dag modtog jeg en stak ESU koblinger og har testet lidt frem og tilbage.

tl;dr: Roco Universal er stadig kongen af koblinger.

Sammenkobling:
ESU koblingen ligner Roco Universal rigtig meget, men den kobler ikke så let som Roco-koblingen. Når den rammer præcist, så kobler den fint, men den kan godt være følsom. Det betyder at du risikerer koblinger, der sidder præcist overfor hinanden, støder sammen uden at en af koblingerne løfter deres bøjle. Dermed skubber du blot til vognen uden at koble.

Roco Universal har en anden form på bøjlen, som samtidig er lidt mere levende, hvilket gør at den kobler hver eneste gang. Selv ved meget langsom kørsel, hvor ESU koblingen skal have lidt mere fart på. Ikke meget, men lidt.

Pre-afkobling:
Det er vigtigt for mig at kunne pre-afkoble. Det være sig med en afkoblingsskinne eller en håndholdt afkobler. Jeg sætter pris på at kunne koble vogne fra, og sætte dem af på et sidespor. Det sparer desuden brugen af automatiske afkoblere, hvis du kan placere dem på strategiske steder og skubbe vognene på plads før du slipper dem.

ESU koblingen er ikke super god til pre-afkobling. Når det virker, så virker det fint, men mange gange oplever jeg at bøjlen ikke er løs nok til at slippe. Jeg har også oplevet at den slipper, men at den modsatte bøjle så kobler i stedet.

Roco Universal pre-afkobler 99% af gangene. Det er en virkelig god rangerkobling.

Koble med andre koblinger:
ESU koblingen kobler problemfrit med både Roco Universal og Märklin koblingen. Her oplevede jeg ingen umiddelbare problemer.

Koble tæt:
ESU koblingen har samme afstand som Roco Universal. Dvs. en my mere end Märklins og PIKOs kortkoblinger. Det er til at leve med.

Den strømførende version
Jeg har også modtaget et sæt strømførende koblinger. Jeg har ikke testet dem fuldt ud, men jeg testede kort hvordan de kobler. Umiddelbart kobler de fint. De har samme udfordring som de almindelige ESU-koblinger, men ikke videre udfordringer, hvilket er et stort plus for en strømførende kobling. Jeg er spændt på hvordan de klarer opgaven med strøm.

Koblingen kobler også fint med de ikke strømførende koblinger fra både ESU og Roco. Her frygtede jeg udfordringer, men der er ingen.

Koblingen er 2-polet.

Jeg har hid til benyttet mig af Märklins strømførende koblinger, og da den er 1-polet, så har jeg akselslæbere på boggierne for stelforbindelsen. Det gør togene meget tunge. Den minimalt øgede afstand mellem vognene er en lille pris for, at kunne afmontere akselslæberne og dermed have væsentligt lettere tog.

Konklusion
Min konklusion er, at Roco Universal stadig giver det absolut bedste all-round resultat. Uden tvivl. Med sin pris på 7 kr. stk. er den desuden den billigste af de tre; så win/win. Derudover får du en håndholdt afkobler med i kassen for hver pakke med 50 stk. du køber.

Märklin koblingen kan købes billigere (ca. 6,5 kr. v. 50 stk.) men, som før nævnt, er den ikke relevant ved et mix af materiale fra forskellige producenter.

ESU: 12 kr. (v. 10 stk, maks. mulighed)
PIKO: 12,80 kr. (v. 4 stk, maks. mulighed)
Roco: 7 kr. (v. 50 stk, maks. mulighed)

Umiddelbart kunne den strømførende ESU kobling godt gå hen og finde plads på mine passagertog. Den almindelige udgave kan ikke erstatte mine Roco Universal koblinger, så den kommer jeg ikke til at købe flere af. Jeg vinder ingen fordele, jeg mister til gengæld.

Det er sundt engang imellem at checke andre produkter end ens foretrukne, om end ikke andet for at se om der er sket noget. Det er der ikke, så mine snart 12 år med Roco Universal bliver til flere endnu. 👍

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

jhcn
Lokomotivfører
Indlæg: 288
Tilmeldt: 31 aug 2011, 09:16
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Lystrup, nord for Århus

Re: Ny PIKO kortkobling

Indlæg af jhcn »

Tak for at lave den grundige gennemgang!

Jeg er også mest på Rocos Universal "holdet" - dog har jeg faste stammer af personvogne som kører med Rocos kortkobling.
Den ser forfærdelig ud hvis den bare stikker ud fra en vognende, men mellem vognene er det fint. Og de to runde buer som hænger ned bilder jeg bare mig selv ind er bremseslanger...... :)

Det er kun sammenkoblingen i kurver der kan drille Universal-koblingen, men ellers har jeg intet at udsætte på den.

Jeg kan godt forstå at de hos Klaus i Hadsten vælger anderledes, men deres setup kører også maaaange flere timer og (kilo-)meter end min samling!!!

Henrik

Kører digitalt med en CS2, 3-skinne, mest epoke IV-V, helst dansk + lidt tysk. Mangler plads - og penge - til en opstillet bane...
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4581
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Ny PIKO kortkobling

Indlæg af moppe »

I Hadsten har vi et skønt sammensurium af stort set alle koblingstyper.

Det eneste vi ikke bruger er kadee og den nye PIKO kortkobling.
Ellers er der:
“Pind” (typisk foran på gamle damplokomotiver)
Bøjlekobling (standard kobling i mange versioner)
Krogkobling (gammel Fleischmann)
Roco kortkobling
Fleischmann Profi
Roco universalkobling
Märklin kortkobling.
PIKO ganzzugkupplung
Faste koblingsstænger

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5294
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Ny PIKO kortkobling

Indlæg af Søren »

moppe skrev: 11 aug 2020, 18:23

I Hadsten har vi et skønt sammensurium af stort set alle koblingstyper.

Det er nok også nemmere at administrere, når togene "bare" skal køre rundt i ring og aldrig rangeres på andre måder end i hånden. 😁

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar