Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Torben
Lokomotivfører
Indlæg: 210
Tilmeldt: 14 feb 2016, 11:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af Torben »

Kan se den beskrevet flere steder, men jeg kan ikke se hvad den "driller" med ? :)
mvh Torben

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4862
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af moppe »

Problemet er at kondensatoren sidder direkte på motorudgangen på dekoderen. Dekoderen ser dermed en (omend kortvarig) direkte kortslutning hver gang den tænder for motorudgangen.

Det kan give problemer med lastreguleringen, for eksempel et lille “hop” lige inden lokomotivet standser.
Det giver tydelig ekstra varmeafsætning i dekoderen.
Det voldsomme strømtræk kan oftest ses (måles) i signalerne i skinnerne og give forstyrrelser i digitalsignalet. Det kan så drille andre dekodere, både i andre tog og sporskiftedekodere.

Du kender vel mit horror Gallery?
http://moppe.dk/PIKOC4.html

Klaus

Torben
Lokomotivfører
Indlæg: 210
Tilmeldt: 14 feb 2016, 11:05
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K

Re: Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af Torben »

Tak for svar :-)

Havde set det nævnt med C4 men blot ikke fundet
nogen steder hvad den egentlig havde af funktion.
Det vil sige det er en god ting at lodde den af da den kan give problemer
med det digitale.

mvh Torben

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af Søren »

Jeg har også fjernet alle C4 på mine PIKO loks. Det er virkelig utroligt så dårlige køreegenskaber den kan skabe - især med ESU dekodere. Jeg har et enkelt lok som har en PIKO "SmartDecoder" 4.1. Den ser ikke ud til at have udfordringer, så måske PIKOs egne dekodere arbejder omkring det, alternativt har andre tolerancer.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4862
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af moppe »

PIKOs egne dekodere arbejder med maksimalt 15 kHz motorfrekvens, hvor ESU V5 arbejder med 50 kHz. På ESU dekoderen kan man sænke frekvensen, hvorved man mister en del af den gode motorregulering.

Uanset hvilken dekoder man bruger og hvilken frekvens de arbejder med, betyder kondensatoren ekstra strømforbrug der omsættes i varme.

Klaus

boholm
Godsforvalter
Indlæg: 112
Tilmeldt: 14 mar 2013, 23:03
Digital: Ja
Scale: N

Re: Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af boholm »

. . . og lige for at få den sidste (?) vinkel med på det:

Kondensatoren er vigtig, når man kører analog, idet den fjerner radiostøj sammen med de spoler, der også kan sidde der. Så ud med den, når du kører digital, men i med den igen, hvis du skal køre analog.

Og jo, spolerne må også gerne fjernes, når man kører digital. Husk dog at isætte en stump ledning til kortslutning imellem spolens to kontakter/loddeøer/loddeflader på printet.

MVH
Bo Holmqvist

Et N-site: http://www.jernhesten.dk
Mine tog-billeder : http://www.holmqvist.dk/Billedgalleriet/index.htm
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4862
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Drilske C4 kondensator i PIKO tog

Indlæg af moppe »

boholm skrev: 03 nov 2020, 13:50

Kondensatoren er vigtig, når man kører analog, idet den fjerner radiostøj sammen med de spoler, der også kan sidde der. Så ud med den, når du kører digital, men i med den igen, hvis du skal køre analog.

Med andre ord: den burde sidde på blindstikket.

Sjovt nok klarer alle andre producenter sig med de kondensatorer der sidder EFTER spolerne (på motorsiden). Det er kun PIKO der vil have en på dekodersiden også!

Klaus

Besvar