PIKO SmartControlWlan

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
Norlem11
Trafikelev
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 aug 2026, 12:53
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

PIKO SmartControlWlan

Indlæg af Norlem11 »

Jeg er nybegynder og købte for nogle år siden et Fleischmann N digitalt startersæt.

Fornylig fandt jeg sættet frem igen, men Multimausen var gået tabt,så jeg købte en ny trådløs og Tp link routeren.

Jeg har planer om at bygge et lille anlæg på en plade, da jeg ikke har plads til have et stationært anlæg før sønnen flytter hjemmefra.

Nogle vil nok mene, jeg har en skrue løs, men jeg var ikke super tilfreds med med Multimausen. Displayet ligner noget fra 1980 og den æder batterierne lynhurtigt. Routeren er heller ikke praktisk, når man skal stuve pladen væk.

Jeg fandt så PIKO systemet, som virkede som en god løsning - lille, indbygget wifi, trådløs controller med flot skærm og Railcom+.

Systemet har været lidt vanskeligt, at finde ud af for en begynder og jeg havde problemer med at få det til at update, men nu fungerer det bortset fra at det genkender ikke når jeg sætter et nyt lokomotiv på skinnerne.

Jeg trykker på Stop knappen, sætter lokomotivet på og venter, men der sker intet i displayet og det ender med, at jeg må oprette lokomotivet med adresse,navn osv før det virker.

Hvad gør jeg forkert? Det er nyere Fleischmann lokomotiver.

Når jeg skal igang med det stationære anlæg bliver det i HO. Jeg vil gerne høre fra jer, hvad i foretrækker af digitale centraler og hvorfor?

På forhånd tak

Peter

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4856
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: PIKO SmartControlWlan

Indlæg af moppe »

Jeg er stor fan af Z21 systemet.

Ja, display på WLANmaus ligner noget fra nullerne - det er det også.
Men for mig et det ret ligegyldigt, for jeg skal kigge på toget og ikke controlleren, når jeg kører tog og det klarer WLANmaus for mig bedre end nogen anden håndcontroller.
Jeg syntes ikke at den æder batterier. Når jeg er på udstilling, kan jeg sagtens køre på samme sæt batterier en hel weekend.

Ja, wifi er med en løs router. Det er på ingen måder kompakt. Til gengæld er det (i mine øjne) vældigt smart. For det er sjældent at den optimale placering til digitalstationen er optimal placering til wifi. Desuden bruger jeg at koble min Z21 til mit hjemmenetværk, når jeg er hjemme og bruger kun den lille router når jeg er ude med min central.
Og Z21 wifi virker bare 100%!

Automatisk tilmelding med RailCom+ virker kun med de få dekodertyper der understøtter RailCom+ (ESU opfindelse, som det vel stort set kun er PIKO der også har adopteret. Med andre ord, forventer at kun automatisk tilmelding via RailCom+ virker på dekodere fra ESU of PIKO.

RCN (efterfølger til Morop) arbejder på DCC-A som visse andre producenter understøtter.

For mig er automatisk tilmelding fuldstændig ligegyldigt, så længe producenterne ikke er enige om, hvordan det skal laves.

Klaus

Norlem11
Trafikelev
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 aug 2026, 12:53
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Re: PIKO SmartControlWlan

Indlæg af Norlem11 »

Tak for dine svar Klaus.

Jeg tænker,der må være noget galt med min Multimus da der kun er et par timer i den før den går død, for jeg synes faktisk, den er rigtig god at styre med.

Tilgiv mine spørgsmål, men bruger du kabel til din Z21 når du er hjemme? Jeg troede, den altid skulle være tilsluttet Tp-link routeren.

Så det er kun ESU og PIKO den tilbagemelder, så forstår jeg bedre.

Jeg er sådan set glad for den lille PIKO, men jeg synes også, der er meget positivt at sige om Z21. Jeg tror, jeg vil bruge den til det stationære anlæg engang.

Da jeg var hos den lokale modeljernbane forhandler for et stykke tid siden, hørte jeg ham sige til en kunde, det ikke går godt for Roco og de er på randen til at gå konkurs. Jeg håber virkelig ikke, det er tilfældet.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5465
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: PIKO SmartControlWlan

Indlæg af Søren »

Da jeg var hos den lokale modeljernbane forhandler for et stykke tid siden, hørte jeg ham sige til en kunde, det ikke går godt for Roco og de er på randen til at gå konkurs. Jeg håber virkelig ikke, det er tilfældet.

Forhandlere bør holde sig fra, at udtale sig om emner de ikke ved noget om. Ingen kender reelt tilstanden, der er mange rygter om mange producenter, men det er kun dem selv der ved hvad der er op og ned. Rygterne har svirret i 10+ år, og Roco er her stadig.

Historien har vist, at hver gang en producent bukker under, så bliver de opkøbt af en anden.

Du skal ikke være nervøs, du skal bare holde dig til standarderne (DCC), så kan du altid finde tilbehør og styreenheder du kan bruge. Alle relevante producenter understøtter DCC.

Hvis du f.eks. begynder at satse på Bluetooth styring, som kun enkelte producenter bruger, og ikke deler deres informationer med andre, så er det meget mere risikabelt.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4856
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: PIKO SmartControlWlan

Indlæg af moppe »

Norlem11 skrev: 23 aug 2026, 00:15

Jeg tænker,der må være noget galt med min Multimus da der kun er et par timer i den før den går død, for jeg synes faktisk, den er rigtig god at styre med.

Eller dine batterier, hvilke batterier bruger du?
Slukker lyset i display efter et stykke tid og slukker den helt, når den ikke er i brug?

Norlem11 skrev: 23 aug 2026, 00:15

Tilgiv mine spørgsmål, men bruger du kabel til din Z21 når du er hjemme? Jeg troede, den altid skulle være tilsluttet Tp-link routeren.

Z21 arbejder med helt traditionelt Ethernet netværk og har ip adresse 192.168.0.111.
Den medfølgende TP Link router er sat op til at lave et passende netværk, for at gøre det ultrasimpelt at bruge.
Jeg har sat mit hjemmenetværk op til at bruge adresser i 192.168.0.x området, så det er bare at hægte min Z21 på…

Norlem11 skrev: 23 aug 2026, 00:15

Da jeg var hos den lokale modeljernbane forhandler for et stykke tid siden, hørte jeg ham sige til en kunde, det ikke går godt for Roco og de er på randen til at gå konkurs. Jeg håber virkelig ikke, det er tilfældet.

Fleischmann, Roco og Märklin (Trix) har allerede været konkurs en gang før. PIKO har været totalt lukket, inden de fik ny ejer. Lima, Rivarossi, Hornby, Arnold - stort det alle de andre gamle kendte navne er i dag en del af en stor koncern, selvom de har været lukket flere gange.

Jeg er sikker på at Roco/Fleischmann i øjeblikket ikke tjener styrtende med penge, på sammme vis som mange andre. Men jeg er ikke bekymret.

Klaus

Norlem11
Trafikelev
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14 aug 2026, 12:53
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Re: PIKO SmartControlWlan

Indlæg af Norlem11 »

Jeg har prøvet almindelige kvalitets batterier og genopladelige. Med almindelige holder den til ca. 2 - 3 timer, med de genopladelige er det lige over 2 timer.
Displayet lukker ned for lyset efter kort tid og den slukker helt hvid den ikke er i brug.
På det område synes jeg PIKO'en er bedre med et batteri, man kan oplade via kabel til den lille central eller mobil oplader.
Jeg er ikke super ferm til det med Wifi, men jeg tror, jeg vil forsøge hvis det kunne virke uden den Tp- link router.
Godt, at man ikke skal tro på alt man hører og jeg krydser fingre for Rocos og denne fantastiske, dejlige hobbys fremtid.
Endnu engang tak for de gode " indspark " til mit indlæg 👏

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4856
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: PIKO SmartControlWlan

Indlæg af moppe »

Jeg ved der er nogle der bygger deres WLANmaus om til faste genopladelige batterier og med et ladestik.

Det er i mine øjne at gå baglæns, for skal man have kabel i, kan man lige så godt have en multiMAUS….

Klaus

Besvar