Sneen falder...

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Sneen falder...

Indlæg af Søren »

...som krystaller... eller noget...

Her i weekenden kom jeg langt om længe videre med mit julediorama. Jeg har været i gang, men blev sat tilbage af min søgen efter en leverandør af Woodland Scenics produkter. I fredags kom varerne så endelig, og dermed kom sneen bogstavelig talt med posten ... og Bodil, men den sne er kun til gene. :-)

Anyway, ideen er et diorama som kan stå fremme i julen. Jeg har et sommerdiorama, som står fremme resten af året. Jeg har aldrig før lavet noget med sne, så det er helt nyt og spændende.

Jeg bruger Woodland Scenics Flex Paste som "fundament" for sne og driver. Man tilføjer det i lag og tørretiden er en god nat, hvorefter du kan tilføje yderligere lag, og vente yderligere en nat. Det skal ikke males på, men tilføjes til dit anlæg, så opnår du rigtig naturtro sne. Når du har dit fundament på plads, kan du tilføje snekrystaller, som giver sneen en glitrende effekt. Snekrystaller tilføjes på samme måde som turf og sættes fast med tyndtflydende lim. For nemhedens skyld benytter jeg Scenic Cement.

Jeg har valgt at det hele ikke skal dækkes totalt af sne, men som vi kender det fra vores eget land, skal der være bare områder. Så en stor del af processen med at opbygge dioramaet har været på samme måde som et sommerdiorama. Man kommer til at kunne skimte græs og småbevoksning titte ud fra under sneen.

Da første lag Flex Paste var tilføjet tog jeg et billede, så du kan se hvordan det foreløbigt ser ud. Der mangler både træer, buske, istapper og julemarked, så opdatering følger, men lige nu skal mit Flex Paste lag tørre. Jeg kan love dig for, at det bliver ægte skræmmende tysk jul, som vi kender det fra ethvert modelkatalog. Sådan er det, engang imellem skal man slippe det indre Faller tivoli løs (alle drømmer om det, alle elsker at hade det), jeg realiserer det! :-)
Blumenfeld im Schnee
Blumenfeld im Schnee
De to fyrretræer på billedet er bygget med Woodland Scenics realistic trees. Det er nok verdens nemmeste måde at bygge lækre træer. Der er både løvtræer og fyrretræer. Du kan læse mere om dem på min blog: http://www.bahnfan.net/post/2013/12/07/ ... c-Tree-Kit

På bloggen kan du også læse om selve stationsbygningen og se lidt fra bygningen af dioramafundamentet:
http://www.bahnfan.net/post/2013/11/23/ ... rom-Faller

Derudover fik jeg gejlet træer. Jeg skal have et lille juletræsmarked på mit vinterdiorama. Til det formål har jeg købt nogle billige skala Z og N træer fra Busch. De er pænt ærgerlige, men med lidt blended turf fra Woodland/Noch kan de gejles til at ligne en million...
Træer fra Busch med Woodland Scenics turf
Træer fra Busch med Woodland Scenics turf
Lidt foto-gøgl fra før sneen blev tilføjet. Jeg har opbygget et lager af små scenestykker, som kan placeres både i forgrunden og baggrunden når billeder skal tages. På den måde kan der skabes større landskaber end de reelt er. Så træerne og buskene bagved står på et scenestykke på 40 cm x 10 cm.
Blumenfeldt Jahr 1889
Blumenfeldt Jahr 1889

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

gmmz
Lokomotivfører
Indlæg: 1577
Tilmeldt: 09 aug 2011, 11:34
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig
Geografisk sted: Stilling

Re: Sneen falder...

Indlæg af gmmz »

Nydeligt, det ligner det Danske vejr,
der kommer lidt sne og 4 timer senere er det smeltet igen
mvh
Søren Andersen

medlem af fremo,Fremodern, H0 2 skinne digital
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af Søren »

Så kom jeg lidt længere - og er stort set færdig. Jeg mangler stationsskiltet, men ellers synes jeg det er på plads. Det blev ikke det store "faller tivoli", som jeg havde stillet i udsigt. Jeg endte med at beherske mig selv. :-)
Vedhæftede filer
Blumenfeld_IMG_1129.jpg
Blumenfeld_IMG_1128.jpg
Blumenfeld_IMG_1126.jpg
Blumenfeld_IMG_1123.jpg
Blumenfeld_IMG_1122.jpg
Blumenfeld_IMG_1119.jpg

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

henho
Lokomotivfører
Indlæg: 216
Tilmeldt: 16 jul 2012, 14:02
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PIKO A Peco Roco
Geografisk sted: Ringkøbing

Re: Sneen falder...

Indlæg af henho »

Rigtig flot ! :) - Og måske netop fordi, du begrænsede dig ;)

MVH

Henrik
Med venlig hilsen

Henrik

2-skinne, medlem af SdMJK. Bruger Z21 på hjemmebanen.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4857
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af moppe »

Hvor er den sød, der mangler da noget rullende materiel, gør der ikke?

Jeg forestiller mig noget hen af en lille solokørende skinnebus......


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af Søren »

henho skrev:Rigtig flot ! :) - Og måske netop fordi, du begrænsede dig ;)
Haha, ja. Jeg kom til mig selv, kan man sige... :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af Søren »

moppe skrev:Jeg forestiller mig noget hen af en lille solokørende skinnebus...
Jaaa, hvem ved. :-) Men sidst der var skinnebusser på billedet, blev der jo klaget over, at de ikke have fået sne med airbrushen... ;-) hehe!

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af Søren »

Så kom sommeren, og jeg øjnede muligheden for at kigge lidt på mit vinterdiorama igen. Temaet er "juletræssalg på landstation" og jeg er egentlig tilfreds med resultatet, dog er der et par "helligdage" som jeg ønsker at gøre om. En af dem er stationspladsen, som aldrig rigtig fik den fremtoning jeg ønskede. Jeg endte med at skjule helligdagene med buske og træer. :-)

Hele dioramaet er bygget på et fundament af flamingo dækket med gipsrulle. Fordelen ved den fremgangsmåde er, udover at være let at arbejde med, at det er uhyre taknemmeligt at bygge om. Gipsrullen lægger sig som et betræk over flamingoen. Når du senere fortryder en scene, kan du i princippet skære en rille omkring det uønskede landskab og trække gipsen + landskab af. Herefter kan du på ny opbygge det nye landskab og blande det med det eksisterende.

Først har jeg fjernet gipsen, så underlaget er blottet. Her kan du se den skumplatform, som stationen og perronen står på. Det er samme tykkelse som traceen, således kommer perronen op på samme højde som skinnerne. I sin tid sparede jeg på de tynde skumplader, og derved kom der en uheldig kant ved pakhuset. Det har altid irriteret mit øje. Så nu skal den væk. :-)
Gipsen er væk. Underlaget er blottet.
Gipsen er væk. Underlaget er blottet.
Jeg bygger en ny stationsplads af flamingoplader, som jeg skærer til, så vejen kommer op i samme højde som overkanten af stationens grundplade. Stationen er nødt til at stå på sin grundplade, da Faller har støbt dele af pakhusets fundament som en del af grundpladen. Jeg ønskede ikke at reproducere dette med Evergreen-dele, så jeg valgte at benytte grundpladen og tilpasse den i dioramaet.

Når flamingopladerne er lagt, udjævner jeg kanterne med Woodland Scenics Foam Putty. Det er en slags spartelmasse til flamingo. Når den er tør har den samme konsistens som flamingo og kan tilmed slibes med en slibeklods. Det giver et fantastisk godt underlag at bygge videre på.
Foam Putty udligner kanterne.
Foam Putty udligner kanterne.
Stationspladsen er bygget op og spartlet.
Stationspladsen er bygget op og spartlet.
Foam Putty tørrer henover natten. Du kan mærke at det er tørt, når det har en konsistens som "hårdt skum". Herefter kan du slibe ujævnhederne væk med en slibeklods.
Når Foam Putty er tørt, kan du slibe det pænt med en slibeklods.
Når Foam Putty er tørt, kan du slibe det pænt med en slibeklods.
Når engang det nye landskab skal blandes med det gamle er det vigtigt, at du har "rengjort" overgangen. Det gør du ved at fjerne landskab, men ikke gipsen fra en lille stribe af det eksisterende landskab omkring det sted du arbejder på. Når du skal blande landskabet, vil den gamle gips bide på den nye og overgangen bliver usynlig.
Området ved siden af stationspladsen er rengjort, så ny gipsrulle kan lægges og blandes med den eksisterende.
Området ved siden af stationspladsen er rengjort, så ny gipsrulle kan lægges og blandes med den eksisterende.
Et supertip: Jeg monterer aldrig figurer eller rekvisitter på mine dioramaer. Jeg bruger Nochs Hin und Weg Kleber, som gør dine figurer klebrige, men ikke nok til at de hænger permanent fast. Det betyder at du kan fjerne alle rekvisitter og genbruge dem på nye dioramaer eller, som her, tage dem i sikkerhed mens deres verden bliver vendt op og ned. :-)
Noch Hin und Weg Kleber gør det nemt at flytte figurer rundt.
Noch Hin und Weg Kleber gør det nemt at flytte figurer rundt.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4857
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af moppe »

Jeg har kigget en del på billederne, men har svært ved at se, hvor der er spartlet og, hvor der er gips på.

Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Sneen falder...

Indlæg af Søren »

moppe skrev:Jeg har kigget en del på billederne, men har svært ved at se, hvor der er spartlet og, hvor der er gips på.
Det kan jeg godt forstå. :-) Der er ikke lagt gips på noget af det nye endnu. Det er kun spartlet.

Jeg er ved at lægge gips på, så der kommer billeder af det senere.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar