To- kontra tre-skinnedrift i Lokomotivet

[Skovsøekspressen]

I det nye nr. af Lokomotivet er der en af de bedste sammenligninger mellem to- og treskinedrift jeg nogensinde har læst. Normalt plejer sådanne en sammenligning at være "farvet" på den ene eller anden måde, men det er denne artikel bestemt ikke (er tre-skinne mand). Prøv at læs den, hvis der er mulighed for det ;)

Og ligesom det nye nr. af Banen, er dette her i øvrigt også et godt nr.

Mvh
Claus

[gert]

Hej Claus

Lyder interessant - venter på at LOKOMOTIVET skal dumpe i min postkasse.

Gert

[gert]

Hej!

SWå har jeg modtaget mit eksemplar af LOKOMOTIVET.

Ser ud til at være et fint nummer, men netop artiklen om 2 og 3 skinne drift lider af en del fejl, mangler og fordomme i tolkningerne. Noget er direkte selvmodsigende.

Gert

[Erik Olsen]

men netop artiklen om 2 og 3 skinne drift lider af en del fejl, mangler og fordomme i tolkningerne. Noget er direkte selvmodsigende.

Desværre noget jeg tit har oplevet i bladet, og når man skrev om fejl, blev man stort set altid afvist. Af Torben Andersen med høflige bortforklaringer, og af Steffen Dresler med frådende raseri.

Jeg stoppede mit abonnement for flere år side.

[gmmz]

Hej

jeg synes hellere ikke den forklarer ret meget, hvert system har sit fordele,
jeg synes altid at vendesløjfer og sporskifter bliver hevet frem, at det skal være mere simpel i 3 skinne,
men når man har valgt sit system, får man ret hurtig styr på det elektriske og hvordan der skal gøres.

Jeg har selv haft Märklin fra jeg 6år gammel og havde det ret sjovt med mit tog, det var i Halvfjedserne,
og det var Märklin meget foran med hensyn til strømoptag, der var 2 skinne systemet svagt, fordi der skulle renses tit
for at få det til køre, men i dag, hvor mange kører digital, er strømstyrken i sporet højere og 2 skinne systemet
lider ikke, helt så meget under det, der skal dog renses spor en gang imellem, men det findes der vogne til det,

i dag kører jeg så 2 skinne, har dog stadig en del af mit Märklin, det som jeg har fået i gaver og lignende,
og jeg skiftede for 20 år siden, da JEG synes udvalget i skinner og trækkraft var større, i dag kan få hvad det skal være
priserne er næsten det samme, hvis man kører digital, kører man analog koster 3 skinne jo lidt pga. at omskifter/dekoder

men for at vende tilbage til artiklen, så er det visse begreber, de kun lige berører fra den ene side,
vil her nævne et par punkter, de skrives bl.a. at i 3skinne er hjulet helt af metal ligesom rigtige jernbane hjul
der skrives ikke noget om 2 skinne, så her må vi åbenbart gå ud fra, 2 skinne hjul er lavet af alt andet.
jeg vil ikke anfægte 3 skinne systemet, det har det bedste strømoptag, men 2 skinne kører også godt, når skinnerne er renset.

deres konklusion til sidst må være for dem selv, at enten er man artikekt eller ingeniør

artitekt vælger 2 skinne
ingeniør vælger 3 skinne

det har jeg lidt svært ved at se, hvad det har sagen at gøre. hvis man er arkitekt, ja så kunne man måske forskønne 3 skinnen
og hvis man er ingeniør, ja kunne man gøre meget for at forbedre strømoptaget,
hov der byttede jeg da rundt på det, men det var med vilje

men lige meget hvad system, man har valgt, så håber jeg, man er tilfreds med det man har og nyder det.
denne her diskusion om 2 kontra 3 skinne system,
det er jo næsten ligesom når der diskuteres epoker og forskellige baneforvaltninger
hver har deres forskellige egne favoritter og hurra for det, hvis vi alle sammen var ens, ville det være kedeligt

mvh
Søren

[moppe]

Prøv at læs den, hvis der er mulighed for det ;)

Det fik jeg så - bær over med mine skriverier:

Ganske underholdende læsning, som - i mine øjne glemmer en masse ting og får skrevet noget forkvaklet ... flere steder.

Jeg er eksempelvis vild med sætningen: "Omvendt kan man have god nytte af treskinne på et modulanlæg, hvor samlinger og transportskavanker stiller særlige krav til driftstabillitet"

Er der nogen der kan forklare mig hvad der menes?
Hvis det er skinnestød (samlinger) mellem to anlægssektioner der hentydes til, så er det lige vigtigt om det er 2- eller 3-skinne man kører - det skal være nøjagtigt. I mine øjne er det lige meget om man bruger 2- eller 3-skinne inde på modulet. det er lige (u)følsomt for transportskavanker (det må være vrid i moduler der laver dårlige skinnesamlinger - andet kan jeg ikke se).

Så nævnes 3-skinne systemets eltekniske fordele, uden at nævne de massive ulemper der er ved moderne 3-skinne drift. Hvis folk står med valget i dag om 2 eller 3 skinne drift, formoder jeg at det er fordi de skal til at starte op med at køre modeltog. Dermed formoder jeg også at de vil køre digitalt - alt andet er helt tosset i mine øjne.


Her vil jeg gerne lige have lov til at tage et teknisk sidespring og starter med noget historielæsning.

Fra "tidernes godmorgen" har 3-skinne systemet været overordentligt simpelt rent strømmæssigt, idet man har kørt med en samlet "stel" rundt på hele anlægget, både før og efter regulatorer og digitalstationer, til lys og elfunktioner og hvad ved jeg.

"Den brune ledning" - var den fælles stel. Med fremkomsten af digitalstationer forsøgte man at bibeholde "den brune leder", hvilket også gik fint med de gamle delta styringer, 6021 Märklin styringen og Uhlenbrocks Intelliboks. Næsten alle efterfølgende digitalstationer arbejder ikke med "brun leder" som fælles stelpunkt for hele anlægget og dermed er det simple røget på gulvet.

Artiklen nævner at man let kan lave spobesatmelding ved at isolere den ene skinnestreng fra. Korrekt, nu er stabiliteten så "nede på 2-leder niveau", da strømoptaget nu foregår gennem en skinne og punktkontakterne. Næste problematik er at man ikke længere bare kan isolere den ene skinne fra og lade den gå til en lampe (lysindikator i et kontrolpanel), eller direkte i et S88 modul, nej, det skal gennem en form for elektrisk isolering - fuldstændigt som ved 2 skinne drift - fordi "den brune leder" er fortid i moderne 3-skinne drift.

Jeg gætter på at en vis herninggenser kan skrive med om kvalerne, først med en Uhlenbrock booster med "brun leder" og efterfølgende sporkontakter og lignende i forbindelse med sporbesatmelding.

Vælger man at lave sporbesatmeldinger ryger "det gode strømptag" dermed, ikke nok med det, så gør de "ukomplicerede strømforløb i sporskifte" at man ikke kan lave sporbesatmelding på et sporskifte uden at lave ekstra isoleringer på skinnestrengene, her skal tungen holdes lige i munden. Forøvrigt oplever jeg at K-skifte har notorisk dårlig forbindelse i tungerne, hvilket ikke ligefrem er fordrende for et stabilt strømoptag, hvis den anden skinne er brugt til sporbesatmelding.


Vælger man 2-skinne systemet, isolerer man den ene skinne fra og strømtilførslen til skinnen føres gennem et simpelt sporbesatmelderkredsløb. Det er alt der skal til. Skal alle vogne detekteres med sporbesatmelderkredsløb, skal vognene have en lettere modifikation, enten akseler med modstand indbygget, en SMD modstand monteret over isoleringen, eller den lette med en dåse Grafit 33, hvor grafitlakken påføres over isoleringen på hjulsættet.
Vil man lave banen simpelt kører man med isolerede hjertestykker på sine sporskifte. Jeg har gennem 15 år været med til at køre intensiv drift på et anlæg med isolerede hjertestykker, sjovt nok er det et fåtal af maskiner der har problemer med det, det strækker sig til 2 eller 3 to-akslede lokomotiver som kører meget langsomt under analog drift. Vil man af med det, køber man sporskifte med ledende hjertestykker og sporskiftedekodere/drev med kontaktsæt for hjertestykket. Det er selvfølgelig en anelse "besværligt", men ikke mere end at skulle lave isoleringer op mod et sporskifte på 3-skinne.

På et traditionelt 2-skinne anlæg, hvor tog kører meget i en retning, er der materialevandring fra minus til plus. Derfor oplever vi på "min bane" at hjulene i den ene side er betydeligt mere beskidte end den anden. Denne materialevandring er ved digitaldrift den samme som ved AC drift (digitalspændingen er en vekselspænding, blot med en højere skiftefrekvens), her er alle hjul lige beskidte/rene.

Vendesløjfer er besværlige ved 2-skinnedrift. Ja, det er korrekt, der er bare 2 ting man skal huske. Hvor tit er det lige at man har en vendesløjfe? Anyhow, så klares en vendesløjfe under digitaldrift, med et vendesløjfemodul og 4 isolerende lasker. "fordyrende elektronik" vil nogen nok sige. Korrekt, men så fordyrende er det nu heller ikke, når man ved 2-skinne drift kan spare på prisen på skinnerne i forhold til 3-skinne systemet.


Og jo, artiklen tager side, lige da der står "Under alle omstændigheder er toskinnesystemets fortrin det visuelle - et stort fortrin men også det eneste".

De glemmer fuldstændigt at ved 3-skinne systemet binder man sig til et meget begrænset skinneudvalg, der er dyrt. De glemmer også at meget materiel ikke kommer til 3-skinne (USA materiel eksempelvis) og at en del danske lokomotiver fra fabrikken er bedre egnet til 2-skinne end 3-skinne. Her gætter jeg igen å at en del skribenter i gruppen kan nikke genkendende, vil man gerne have en MH kørende, så skal man vidst ikke vælge 3-skinne. For øvrigt er 2 og 3-skinne debat jo kun aktuelt ved skala H0, i alle andre skala klarer man sig åbenbart udemærket uden den tredje skinne......


Nej, valget mellem 2 og 3 skinne skal ikke bero på overlevninger fra gamle dage. Begge systemer har fordele og ulemper, vil man automatisere sin drift er det min påstand at man er meget bedre hjulpet ved at vælge 2-skinne frem for 3-skinne.


Inden man vælge, skal man se på, hvad det er man vil og hvad folk omkring en gør/har. Er man i en klub med et stort 3-skinne anlæg, er det måske ikke så praktisk at vælge 2-skinne til sit hjemmanalæg, da man så ikke kan lufte sin nyerhvervede trækkraft på klubanlægget for øjnene af sine måbende/smilende/misundelige klubmedlemmer. Har bedstefar et stort 2-skinne anlæg og man vil starte med 3-skinne, ja så afskærer man sig også fra bedstefar kan udlåne nogle af sine flotte 2-skinne vogne med lys og masser af andre digitale funktioner, for de år ingen strøm.

Så hver gang en person skal vælge, er det en god ide at tage debatten op og så ellers være fri for fordommene og kigge fremad, i stedet for at blive hængende i 20-30 år gamle erfaringer frem for at forholde sig til nutiden.

Faq'en fra nyhedsgruppen er meget god, omend den også er ved at være uddateret.


Klaus
(der sikkert har glemt indtil flere ting i ovenstående)