Valg af skinner til juniors bane

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
Conson
Stationsbetjent
Indlæg: 36
Tilmeldt: 28 jul 2015, 10:19
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PIKO A + Roco GeoLine
Geografisk sted: Silkeborg

Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af Conson »

Hej igen,

Efter mine udfordringer med en DELTA controller (http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=1436) blev jeg opfordret til at skifte væk fra hans Märklin C skinner.
Han har dog allerede to ovaler og et udvidelsessæt med et perronspor (så det bliver nok lidt svært at forklare konen.. :) )
Men det har alligevel ligget og gæret lidt i hovedet (at jeg evt. kunne "arve" banen når det blev piger der interesserede ham mest (i henhold til en tegning jeg så engang, som jeg ikke kan finde igen)). Jeg har samlet lidt 2 skinne materiel igennem nogle år

Hvilket spor skal man så vælge? Jeg fandt en fin opremsning her (http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=4&t ... 7432#p7432)
Jeg har selv et startsæt med Roco GeoLine, men det lyder ikke som om det er et godt valg.
Trix skinner synes jeg ikke rigtigt man ser i butikkerne (dk online)?
RocoLine er der flere der har.
Tillig / PIKO er lidt ukendte for mig, men det er måske bare fordi jeg er novice.
Hvad er "reasonably priced" i forhold til kvalitet?

Jeg har set Merkur ballast omtalt i en bog (som flere her på forummet har anmeldt andetsteds.. :) ) Men det er heller ikke lige til at finde i nogle danske online butikker. Er dét en vej at gå?
Ellers forestiller jeg at lægge underlag til trægulv under skinnerne for lyddæmpning. Selv med Trix spor er det vel bedst?

Han drømmer om en bane hvor to tog kan "passe sig selv" noget af tiden og så lidt godsspor. Vi har lige godt 2m i bredden at gøre godt med, så det bliver lidt spændende om det går. Men inden vi starter med at tegne i detaljer var det rarest at vide hvilke skinner man skal tegne med.

Takker..
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af Søren »

Conson skrev:Jeg har selv et startsæt med Roco GeoLine, men det lyder ikke som om det er et godt valg.
Trix skinner synes jeg ikke rigtigt man ser i butikkerne (dk online)?
Som jeg ser det er eneste grund til at GeoLine er mere udbredt så simpel at de har solgt flere startsæt. Roco har gennem tiderne haft flere startsæt henvendt det danske marked, hvor Trix har haft nul og niks. Ærgerligt, men det er sådan det er.

Nu er jeg i sagens natur farvet i forhold til Trix, blot så det er på plads. :-) Jeg synes, at Trix C-sporet er et væsentligt bedre spor. Det virker mere robust end GeoLine og det er meget nemmere at sætte sammen. Der findes desuden slanke sporskifter (12 grader), hvilket gjorde udslaget for mig. Det ser meget pænere ud end Rocos 24 grader sporskiftere. Trix C-sporet er dermed lidt mere udbygget i forhold til de muligheder du har. Afstanden mellem skinnemidterne ved den slanke geometri er få mm mere end Rocos RocoLine spor. Det er meget godt gået for et spor med indbygget ballast.

Du kan købe det herhjemme hos Felderbanen i Kolding og ellers kan det tages hjem fra Modellbahnshop-Lippe i Tyskland (fragt gratis ved køb for over 750 kr. ellers 52 kr.). Det er til at have med at gøre. Jeg har af og til bestilt skinnerne direkte fra Märklin, men fragten er lidt dyr. På tyske eBay kan du tit finde de mest gængse skinner til ikke ret mange kroner stykket. Hos BwBahn i München har han tit gode tilbud på lige skinner (http://www.bwbahn.de)
Conson skrev:RocoLine er der flere der har.
RocoLine - ikke at forveksle med GeoLine - er et KLASSE spor. Jeg har brugt det ved flere lejligheder, det er nemt at bygge med og det er ekstremt robust. Jeg synes at Tillig er lidt mere "flimsy" i sin kvalitet. Nuvel, Tillig er et meget flot spor, med meget pæne sporskifter. Nogen går så langt som at kalde det "sporet for professionelle", det synes jeg dog er noget selvforherligende pjat. Andre fremhæver at Tillig er bruneret, hvilket gør at du slipper for at male det. I mine øjne er det en sandhed med modifikationer, da jeg oplever de ofte bliver leveret i en mørk kobber-lignende farve. Så hvis det skal ligne virkeligheden, kommer du til at skulle male dem uanset hvad.

Min erfaring med Tillig er udmærkede, men mine erfaringer med RocoLine er væsentlig bedre. Jeg ville til enhver tid vælge RocoLine til spor uden ballast.

Skulle din vej falde forbi Malling må du gerne få en demo af Trix sporet. Jeg har også anlægget med til Hobbymessen i Nørresundby i september. Jeg plejer også at have løse skinner med som man kan få i hånden og prøve.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

bygger01
Lokomotivfører
Indlæg: 1756
Tilmeldt: 10 aug 2011, 07:57
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K
Geografisk sted: Herning

Re: Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af bygger01 »

Merkur findes blandt andet hos Gentofte Tagcenter eller Felderbanen

Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital med CS3+ / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK (p. gr. af dampen).

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4861
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af moppe »

Conson skrev:Men det har alligevel ligget og gæret lidt i hovedet (at jeg evt. kunne "arve" banen når det blev piger der interesserede ham mest (i henhold til en tegning jeg så engang, som jeg ikke kan finde igen)).
Den her?
Billede
Conson skrev: Hvilket spor skal man så vælge?
Til junior?
Det kommer i høj grader an på om det skal være et fast anlæg, eller om det skal være "byg op og pil ned".

Herhjemme har vi Märklin M-skinner til juniors bane, det er "byg og pil ned", andetsteds roder jeg med PIKO, PECO og ROCO skinner på faste anlæg.
Conson skrev: Jeg har selv et startsæt med Roco GeoLine, men det lyder ikke som om det er et godt valg.
Trix skinner synes jeg ikke rigtigt man ser i butikkerne (dk online)?
RocoLine er der flere der har.
Tillig / PIKO er lidt ukendte for mig, men det er måske bare fordi jeg er novice.
Hvad er "reasonably priced" i forhold til kvalitet?
Du får her min mening om diverse skinnetyper.

Spor med "indbygget ballast":

GeoLine er okay skinner, ikke for pæne og ikke for gode til "byg op og pil ned".

Trix skinner er fantastiske "Byg op og pil ned", men til større faste anlæg er der i mineøjne for mange kameler at sluge - blandt andet mangel på flexspor.

Felsichmann Profi Gleis. Ikke særligt kønt og har visse problemer med at overholde normerne til sporskifte. Kan føre til afsporinger.

Roco Line - er desværre udgået. Bedre til "byg op og pil ned" end Geoline, men ikke på højde med C-skinnen fra Märklin/Trix.


Skinner uden ballast (igen af dem er egnede til byg op og pil ned!):

PIKO skinnerne er fantastiske til prisen, deres sporskifte kan have problemer med det punkt, hvor tungen sidder fast i omdrejningspunktet og deres trækkere er lidt noget .... Jeg anbefaler at bruge servomotorer til at skifte stilling med, det virker bare forrygende! Vi har bygget det meste af vores ene anlæg (længdebanen) i PIKO skinner. Det kan næppe være en bedre reklame.

PECO er engelske spor, dem har vi masser af på vort tyske anlæg. Sporene er fantastiske, sporskiftene kan kun fås med undermonterede drev. PECO's egne drev er ikke fantastiske, men her er en servo igen en god løsning. Vi har oplevet flere tunger knække af trækbarren, men vi kører også utroligt meget på vort anlæg.

Tillig er måske sporet for feinschmeckere - korrekt, yderst filigran og med noget så lækkert som hele tunger. Hvor de andre fabrikanter vælger at skære sporskiftetungen over og lave et omdrejningspunkt, vælger Tillig at vride i hele skinnen. Det er flot, men upraktisk, har set flere, hvor tungens befæstelse knækker af trækbarren og det er umuligt at reparere igen. Desuden kræver det mange kræfter at holde tungen på plads i sin position.

Roco Line er utroligt holdbare spor. Vi har masser af deres sporskifte på vore opstillingsspor og de sviger utroligt sjældent. Nogle af dem er nok 30 år gamle og får "tæsk" hver åbningsdag. søger du lidt tilbage her på forum, kan du se jeg har skrevet en historie om den første trækker vi har skiftet på Roco skinnerne. Roco har et meget varieret sporprogram og er i mine øjne nok det bedste bud på et feinschmecker spor der vitterligt er brugbart.

Fleischmann skinner til H0 - glem dem, de er gamle og ubrugelige!

Skulle jeg bygge et lille anlæg, blev det på PIKO eller ROCO spor. PIKO på grund af tilgængeligheden (vi forhandler det i Hadsten) og Roco på grund af bedre sporskifte. Uanset hvad, kom der servomotorer på som drev!

Klaus
Conson
Stationsbetjent
Indlæg: 36
Tilmeldt: 28 jul 2015, 10:19
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PIKO A + Roco GeoLine
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af Conson »

Tusind tak for jeres svar.. Jeg har været lidt hængt op, derfor forsinkelsen. :arrow:
Søren Lauritsen skrev: Jeg synes, at Trix C-sporet er et væsentligt bedre spor. Det virker mere robust end GeoLine og det er meget nemmere at sætte sammen.
Helt enig. Det bliver ikke ROCO GeoLine de virker lidt for plastik-agtige. Knægtens C skinner er mere robuste i samlingen.

Jeg tror valget står mellem spor med ballast (Trix C) eller uden ballast (RocoLine / PIKO).
Uanset valget vil jeg nok foretrække en form for lyddæmpning (når det er et "fast" anlæg på 1. sal med etageadskillelsen lavet af træ).
Med Trix C spor og evt. "trægulvsunderlag" under, skal man alligevel i gang med "skærvebøtten" for at efterligne ballast, så synes jeg bare at gevinsten er lidt for lille ved spor med ballast?

Jeg er helt enig i at C skinnerne er perfekt til gulvanlæg.

Med hensyn til spor uden ballast er jeg lidt i tvivl om underlaget. Det kunne jo være smart hvis man slap for at lave skærver selv. Er der slet ingen der har erfaring med Merkur underlaget?

På den anden side ved jeg heller ikke helt endnu hvor meget knægten kommer til at gå op i detaljerne, eller det bare mest drejer sig om at køre tog og flytte varer fra hus til hus, station til station.
moppe skrev: Den her?
Lige præcis.. ;)
Der er bare ingen aldersangivelse på tegningerne. Ud fra sporplanen er han i billede tre stadiet, men drengen på tegningen ser lidt ældre ud.. :lol:
moppe skrev: PIKO på grund af tilgængeligheden (vi forhandler det i Hadsten)
Hvor stort udvalg har I? Jeg synes ikke lige jeg bemærkede det i vinters da vi aflagde jer et besøg sidst.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4861
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af moppe »

Conson skrev:Hvor stort udvalg har I? Jeg synes ikke lige jeg bemærkede det i vinters da vi aflagde jer et besøg sidst.
Lidt forskellige sporskifte, "drejeskinner" "ligeudskinner" og flexskinner, skinnelasker osv.


Klaus
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Valg af skinner til juniors bane

Indlæg af Søren »

Conson skrev:Med Trix C spor og evt. "trægulvsunderlag" under, skal man alligevel i gang med "skærvebøtten" for at efterligne ballast, så synes jeg bare at gevinsten er lidt for lille ved spor med ballast?
Jamen, det kan du sådan set have ret i. Det kræver koncentration at lægge ballast ordentligt, både med C sporet og med skinner uden ballast. Jeg var overrasket over at det faktisk ikke var nemmere, som jeg havde antaget, men udfordringen flytter blot et andet sted hen.

Jeg synes gevinsten ligger andre steder - og her er det jo meget individuelt hvad man lægger vægt på.

Med C sporet er jeg fri for at lægge ballast mellem skinnerne. Det er faktisk rart. Hvis man er sjusket med sin ballast, så fører det til afsporinger, ujævn kørsel osv. Spor med ballast forhindrer dette til en vis grad (det er sværere at fucke up). Der er så folk som alligevel lægger ballast mellem skinnerne, men min erfaring er, at det ikke er nødvendigt. Jeg drybrusher min ballast for at give det lidt liv, således udviskes grænsen mellem plastic og rigtig ballast. Jeg drybrusher uanset om det er på skinner med ballast eller skinner uden.

Jeg er normalt ultra-pernitten med min ballast. Jeg vil have gennemgik mellem skinnen og ballasten. Det tager oceaner af tid at lave med almindelig ballast og flexpor. C sporet forærer mig gennemkigget, uden at jeg behøver at tænke over det.

Det er ikke for at forherlige C sporet som det ultimative modelspor, for jeg er udmærket klar over at man har flere muligheder med flexspor, men det er heller ikke et spor man skal dømme ude pga. ballasten. Det kan sagtens laves pænt og nydeligt, og hvis man - som jeg - er til at gøre det lidt let for sig selv, så synes jeg man skal overveje det. Modeller er altid et kompromis, og sådan er det vel hele vejen igennem. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar