Masto skrev:Det rigtig jeg regner også med at jeg skal ud at prøve nogle. Hvordan er det med togene man køber til sine skinner, jeg tænker på hvordan det skal passe sammen. Eller kan stort set alle H0 tog bruges. Kan jeg tilslutte alle tog som har en Dekoder til min mobile station.
Når vi taler 2-skinne-drift (Trix, Roco m.fl.) kan du blande skinner fra de mange producenter. Du kan vælge den type skinne som passer til det projekt du er i gang med. Et Roco sporskifte kan blandes med en Tillig skinne. Du kan også lave overgang fra Trix C skinnerne til Rocos skinner osv.
De fleste producerer dog efter næsten ens geometrier, så de færreste brugere blander skinnerne. Eksempel: Roco har et sporskifte som Tillig ikke har, og derfor er der nogle som køber netop det ene sporskifte fra Roco og deres skinner fra Tillig.
Hvis du vælger 3-skinne-drift, er det kun Märklin som producerer skinnerne. Dit anlæg skal dermed følge deres geometri. Geometrien har mange muligheder, og det fungerer fint for rigtig mange brugere. Det er samme geometri som Trix C sporet, da de udspringer af den samme støbeform.
Så det vigtigste valg i forhold til startsæt er: 2-skinne eller 3-skinne. Det er meget individuelt hvad man ønsker. Igen vil jeg sige, hvis du har nogle venner som har et bestemt system, så skal du overveje at vælge samme system som dem. Det er sjovest hvis man kan køre med hinandens tog.
Men her hører forskellene også op. Der er standarder for hvordan tingene skal laves. Det er også derfor du vil se, at nogle producenter producerer et lokomotiv som nogle andre ikke laver. Man køber det tog man vil have fra den producent som laver det. De fleste producenter producerer deres lokomotiver til både 2- og 3-skinne-drift.
Når du har besluttet dig for skinnesystem, så kan du kigge efter et startsæt som indeholder det digitalsystem du synes passer til dig.
Hvis du f.eks. vælger et startsæt med Märklin Digital (inkluderer også Trix) så har du et udmærket udgangspunkt i Mobile Station. Den kan programmere lokomotiver, styre tilbehør (sporskifter og signaler) og er nem at sætte op. Du tilsutter den blot og færdig. Herefter kan du bygge videre på systemet. Du kan købe ekstra mobilstationer og slutte til dit anlæg. Du kan også udvide med Central Station og få flere muligheder for automatisk styring, tilbagemelding, tilslutning for tablet/smartphone osv.
Mulighederne er mange, og kan virke overvældende. Det er ofte et spørgsmål om bare at komme i gang, og så tage den derfra. :-)