Som I kan se af de sidste billeder, buer overdækningen på forreste luge, samt den er hævet ca. 3 mm over lugekarmen.
Lugekarmen på tværs følger skibets bugt, så vandet kan komme væk.
Det er en tilnærmelse som Artitec har gjort for kunne lave de aftagelige lugedæksler.
De næste skærestokke ( 6 stk / luge ) bliver lavet med et lille "udhæng", så de kan hænge på overkanten, hvilket er forkert, da skærestokke hængte i beslag, så der var en kant tilbage til at holde lugedækslerne på plads. Dog bliver en af dem lavet mere korrekt, så den kommer ned i lugekarmen, så der kan udlægges lugedæksler i en række ( de bliver 4,2 mm bredde og ca. 21 mm lange med graveret overflade og lavet af finer ).
Næste brænding af skærestokke bliver lavet samme bugt + et stykke til pålimning indvendig, så dækslerne kan lægges på, og jeg har fundet i gemmerne glat træfiner i 0,4 mm tykkelse !
Det med at arbejde med lugedækslerne var et meget hårdt og farligt arbejde for besætningen - det meste med håndkraft - og bagefter skulle de store presenninger trækkes glat ud og sammen med fladjern og bøgekiler ( I kan se de små gevækster hele vejen omkring lugerne ) + de tværgående lugejern, blev de fastholdt.
Hvis det glippede i hårdt vejr, og der kom en større åbning, så var skibet i stor nød.
I 60'erne ( min læretid ) begyndte den slags overdækninger at forsvinde, og lasterne blev lukket med store firkantede jernluger, der havde lugens bredde og var ca. 2 mtr. længde. De var sat sammen med kæder og med et sindigt skinnesystem kørte de på et hjul i hver side væk fra lugeåbningen.
Så pludselig kunne luger på kort tid lukkes og åbnes ( de skulle også spændes til eller løsnes, og det tog væsentligt længere tid ) og sikkerheden blev kraftig forbedret for besætningen og skibet.
Et af de kendte mærker hed Macgregor / og nu er de fleste væk, for containerne har overtaget det !