Side 2 af 4

Re: Kant på skyggebanegård

: 04 apr 2026, 20:07
af ptmadsen

Hej!
Og når du alligevel er i hjem & fix så se lige på akryl plader også. De kan skæres i strimler af passende breder / højder og man kan se igennem. www.jemogfix.dk/akrylplader/140207/.
Venlig hilsen
Peter Madsen


Re: Kant på skyggebanegård

: 05 apr 2026, 09:01
af Niels

Hej,
Jeg har anvendt noget blødt plastikgitter, der egentligt var beregnet til at lægge i tagrender, så der ikke kunne komme blade og løv i. Dette duer de overhovedet ikke til, men strimlerne er lette at varmlime på kanter, rigeligt stabile og som PM fremhæver, er det let at spotte et havareret lokomotiv.


Re: Kant på skyggebanegård

: 05 apr 2026, 13:41
af micknudsen

Tak for alle jeres gode forslag. Jeg er ikke meget for de gennemsigtige løsninger, da jeg ikke synes, de ser pæne ud. Selvfølgelig er det meget praktisk, at man kan se igennem, men jeg regner ikke med, at min kant skal være voldsomt høj, så det går nok.

I første omgang vil jeg prøve med en fleksibel MDF-plade. Jeg opdaterer tråden med mine erfaringer, når jeg kommer så langt.


Re: Kant på skyggebanegård

: 06 apr 2026, 00:46
af Skott

Ellers kan bøjelig mdf være en god mulighed: https://pladerpaamaal.dk/vare/mdf-boeje ... -paa-maal/


Re: Kant på skyggebanegård

: 08 apr 2026, 18:53
af Niels

Nu er jeg lidt nysgerrig - hvor høj en kant satser du på er "høj nok"?


Re: Kant på skyggebanegård

: 09 apr 2026, 13:19
af micknudsen
Niels skrev: 08 apr 2026, 18:53

Nu er jeg lidt nysgerrig - hvor høj en kant satser du på er "høj nok"?

Godt spørgsmål! Jeg er helt ny i faget, men jeg forestiller mig ikke, at eventuelle afsporinger vil være så ekstreme, at togene flyver flere centimeter op i luften. Så måske to-tre centimeter?


Re: Kant på skyggebanegård

: 09 apr 2026, 17:19
af Niels

Hej igen,
Nu fremgår det ikke rigtigt, hvor meget afstand der bliver over dine opstillingsspor, men herfra skal så trækkes dine forventede 2-3 cm. Det er vigtigt at kunne nå ind til det mest utilgængelige spor - det er nemlig pr definition her afsporingerne sker!
Jeg har selv blot 130 mm mellem mine lag, så er vældigt godt tilfreds med det omtalte lidt fleksible og dermed bøjelige plastikgitter. Kønt eller ej.


Re: Kant på skyggebanegård

: 09 apr 2026, 17:37
af moppe
micknudsen skrev: 09 apr 2026, 13:19

Godt spørgsmål! Jeg er helt ny i faget, men jeg forestiller mig ikke, at eventuelle afsporinger vil være så ekstreme, at togene flyver flere centimeter op i luften. Så måske to-tre centimeter?

Mit bud er at 10 mm over skinneoverkant er nok til at intet ryger på gulvet.

Klaus


Re: Kant på skyggebanegård

: 09 apr 2026, 18:56
af bygger01
moppe skrev: 09 apr 2026, 17:37
micknudsen skrev: 09 apr 2026, 13:19

Godt spørgsmål! Jeg er helt ny i faget, men jeg forestiller mig ikke, at eventuelle afsporinger vil være så ekstreme, at togene flyver flere centimeter op i luften. Så måske to-tre centimeter?

Mit bud er at 10 mm over skinneoverkant er nok til at intet ryger på gulvet.

Klaus

Det må være afhængig afstanden fra skinnen til pladekant, og også om der køres f.eks. med C skinner.

Og det så her man tillade sig at have en højere "kant" med den elastiske afspærring …


Re: Kant på skyggebanegård

: 24 apr 2026, 15:10
af Cargoman
micknudsen skrev: 04 apr 2026, 07:01

Hej,

Jeg har netop lagt sidste hånd på min skyggebanegård. Dog er jeg mildest talt en smule bekymret for, at et dyrt lokomotiv en dag dratter ned på klinkegulvet, så jeg kunne godt tænke mig at lave en lille kant hele vejen rundt.

. . .

Er der nogen, der har erfaring med dette og kan anbefale et materiale? Jeg har vedhæftet et billede af banen. Den er bygget på 12mm krydsfiner med et lag kork ovenpå.

/Michael

Jeg har brugt noget gennemsigtig akryl på den del af min bane, som jeg også vil beskytte mod nedfaldende tog. Højden er cirka 18 mm over skinneoverkant, da jeg heller ikke regner med, at en eventuelt afsporing fører en tur op i de højere luftlag.

Når jeg kigger på dit billede, så har du en forholdsvis bred kant fra skinne til anlægskant, så jeg vil ikke frygte den store flugt ned på klinkegulvet. Hvis du helt vil undgå at lave kanter, men stadig have en barriere, hvorfor så ikke lave et lavt landskab langs sporet? Det kunne bare være en lav jordvold med lidt græs på og ikke mere. Det vil også være rigeligt til at fange løsgående materiel. Selv om det kommer til at ligge i skyggen, så kommer du stadig til at kigge på det, og så vil det også pynte en lille smule.