henho skrev:Det fine detaljerede billede på "side 1" afslører Märklins dilemma : På strækningen helt ok, for punktkontakterne kan sløres, og så ser det nydeligt ud; men sporskifterne ligner altså stadig noget fra en tandhjulsbane, og det er synd.
Jeg startede med Märklin (da jeg var fem eller seks år gammel), det var en juleaften, og sådan tror jeg rigtig mange starter. Det har jeg været glad for og jeg elsker stadig mit første Märklin startsæt, som jeg stadig har i sin originale emballage. Jeg går med tanker om at renovere mine gamle modeller, fordi det er dem som har givet mig så mange glade timer, i så mange år, dengang hvor jeg var lille og uden bekymringer. Helt ukritisk har jeg dog ikke været, for midterlederen har altid generet mig, da den ikke lignede de skinner jeg så, når jeg stod på Mårslet station, iført flyverdragt og kvasthue, og kiggede efter "Oddergrisen".
Da jeg "genstartede" for små 6 - 7 år siden købte jeg et nyt Märklin startsæt og det fungerede rigtig fint for mig. Jeg havde ikke gjort mig nogen tanker om 2-skinne eller 3-skinne. Det faldt mig slet ikke ind og det kan jeg stadig godt forstå. Jeg havde valgt Märklin, fordi det var Märklin og fordi det var det jeg kendte til. Jeg var inkarneret "Märklinist", så jeg troede, at alt der ikke var Märklin var ringe kvalitet.
Som I kan læse i andre tråde, bygger jeg mit anlæg i moduler. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville mere end Märklins sporprogram kunne tilbyde mig. Mit ambivalente forhold til midterlederen frustrerede mig stadig, da jeg aldrig kunne lave almindelige jernbaneting som slakkegrave, overskæringer, havnebaner m.m. uden særlige løsninger. Jeg synes ikke det lignede forbilledet (simpelthen fordi forbilledet ikke har en midterleder).
Jeg begyndte at få interesse for dansk epoke III og da mine danske modeller ikke var fra Märklin, synes mit valg af sporsystem at blive mere meningsløst. Husk på, at jeg ikke havde gjort mig tekniske overvejelser, jeg havde udelukkende valgt Märklin på grund af min loyalitet til mærket. En loyalitet der nu var på vej ud af et sidespor.
Som Klaus' tegning så fint illustrerer, så udvikler man sig indenfor sin hobby, min udvikling førte til at tysk epoke V blev det "nye sort" og med epoke V følger styrevognstog. En dag havde jeg en ulykke med et styrevognstog, hvor en slæbesko hægtede sig fast i midterlederen. Med et lokomotiv konstant skubbende bagpå, blev det meget hurtigt uoverskueligt for resten af toget.
Den ulykke fik mig til at gøre alvor af det, jeg havde udskudt alt for længe. Jeg valgte at skifte fra Märklin til 2-skinne. Jeg ser ikke tilbage og ærger mig. Set i bakspejlet havde det været en god idé, hvis jeg havde undersøgt lidt mere, inden jeg løb ud og købte mit startsæt. Jeg havde måske undgået nogle frustrationer, og helt sikkert sparet penge, men omvendt kan man sige, at jeg med sikkerhed ved, at jeg ikke har valgt forkert med mit nuværende system.
Jeg ser mange argumenter for det ene eller andet system. Jeg ser også rigtig mange som forsøger at gøre det til en videnskab at vælge et system, hvilket jeg synes er synd, da jeg tror det ofte skræmmer nye folk.
Tillad mig at give
min simple grund til, hvorfor jeg i sidste ende fravalgte Märklin:
Jeg synes at midterlederen er grim.
Mit råd, når folk kommer til mig fulde af spændende indtryk fra fora som dette, men desværre ikke en meter klogere på "det her 2-skinne eller 3-skinne": Hvis midterlederen irriterer dig, så skal du aldrig købe Märklin. Hvis du aldrig har tænkt over, at der er en midterleder, og ikke kan se noget problem i det, skal du vælge det startsæt du synes er spændende. Resten løser sig med
din udvikling. Jeg synes det er et spørgsmål om egne holdninger til æstetik og der er lige så mange meninger som der er systemer: Enten er man ligeglad eller også er man ikke. Det nytter ikke at diskutere god smag med nogen - specielt ikke hvis de har dårlig smag. ;-)
I min verden er der kun ét argument som overskygger alle andre: Vælg det system som dine venner har.
Prøvede at følge den skrevne instruktion, men 
Men det skyldes nok at det jo er en helt ny verden for mig og kunne godt ønske at der var en som fysisk viste hvordan det gøres. Men som man siger tålmodighed er en dyd, så det kommer også og det vigtigste er at glæden ved at have tog igen.