Tips til anden gangs begynder.

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
samojede
Trafikelev
Indlæg: 9
Tilmeldt: 27 nov 2012, 15:50
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af samojede »

Hej. Håber I kan hjælpe mig lidt på vej. Kørte for mange år siden med Märklin, men måtte af med det pga skilsmisse. Men vil nu igang igen men der er sket meget i mellem tiden med modeltog. Med digital osv. Har kikket i den blå avis og gul og gratis efter et startsæt at starte op med. Men hvad skal jeg kikke efter for at komme godt fra start ?? Håber på nogle gode tips og på forhånd TAK.
Johnny Bekker.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af moppe »

samojede skrev: Men hvad skal jeg kikke efter for at komme godt fra start ??
Hej Johnny

Godt spørgsmål - hvad skal man kigge efter?


Jo (og nu kommer den lange doktorafhandling), det afhænger helt og holdent af, hvad der er man vil med sin hobby, er der eventuelt nogen man skal dele den med osv osv.

For langt de fleste der begynder med modeltog, begynder det med et startsæt. Herefter kan det udvikle sig i mange retninger. Nogle vil køre med tog der er pæne sammen, andre vil bygge bestemte scenerier med helt bestemte tog/huse og biler, andre igen mødes i klubber om deres fælles hobby. Nogen er galde bare de har en simpel håndcontroller til at "futte" rundt med toget, andre vil gerne have det hele styret automatisk, så anlægget sættes i gang og så kører det hele ellers af sig selv. Nogen mødes og kører køreplanskørsel, andre hygger sig i årevis med at bygge "det eneste ene" lokomotiv som gør dem glade.

Har du nogen ide om, hvad du vil med dit modeltog?
Er der noget specifikt forbillede (land/årstal), eller skal det være "frit fra leveren"?
Hvilken skala skal det være i?


For at komme nogenlunde let i gang, vil jeg råde til et digitalt startsæt fra Roco. Her får man (oftest til ganske rimelige penge) hvad der skal til for at komme i gang. Et lokomotiv, er par vogne, lidt skinner og en digital håndcontroller der er let at bruge. Ja, digital, alt andet vil være tosset i dag.

Så er du i gang og kan nyde dit nyindkøbte materiel trille rundt på spisebordet. Herefter kommer så de svære valg: Hvad er det jeg vil bygge, hvilke skinner vil jeg bruge, hvor meget plads har jeg at bygge på, skal jeg bare lade være med at bygge en bane herhjemme og i stedet finde en klub i nærheden, hvor jeg kan samles med "ligesindede", skal jeg bygge moduler så det hele er til at flytte (og igen kan samles med mange andre og bygge kæmpebaner), skal det være dansk tysk, "europæisk", amerikansk.

Dette billede beskriver ganske fint de fleste udvikling med modeltog gennem livet.
Billede

Klaus
bqg
Ledvogter
Indlæg: 171
Tilmeldt: 13 aug 2011, 02:02
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af bqg »

Der er meget rigtigt i det Klaus skriver, men der er en ting han tager for givet, nemlig at du vil køre to-skinne.
Det er der heller ikke noget i vejen med, hvis det er det man vil, der er meget der taler for to-skinne, bla. udvalget af skinner, sporskifter er meget større i to-skinne end det er i tre-skinne. Der halter Märklins skinneudvalg meget efter. Det bygger på plug and play, sæt tingene sammen, tænd for strømmen og kør. Det giver så også nogle begrænsninger.
Man skal bare have plads, for at have glæde af det, for super-slanke sporskifter de fylder. Skal man ned i de små radier i kurverne, kan man få problemer med plads til vendesløjfer og lange tog, hvilket er en fordel ved tre-skinne, hvor man ikke behøver vendesløjfestyring.

Det rullende materiel er straks mere ens, da mange to-skinne fabrikanter også fremstiller lokomotiver til tre-skinne.

Derfor syntes jeg, du skal beslutte dig for om du vil køre to-skinne eller tre-skinne, er der nogen i din omgangskreds der deler din interesse for modeljernbaner, kunne det være en fordel, hvis man kunne medbringe tog hos hinanden.
Tænker du i retning af klubmedlemskab, så kik efter hvad de nærmeste kører, det løber hurtigt op, hvis man skal ud på 60 km hver vej.
Tænker du i retning af bygning af moduler, så er to-skinne nok mest udbredt, selv om tre-skinne kørerne er ved at komme efter det.

Derfor tænk over hvilket system du vil have, stil dine spørgsmål ud fra det. Når du kommer i tvivl, stil dine spørgsmål her på forummet, så er jeg sikker på, at der er mange der gerne vil hjælpe.
Hans Kurt
Märklin K-Skinner
Epoke II, III & IV
gert
Lokomotivfører
Indlæg: 570
Tilmeldt: 30 jul 2011, 15:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Aalborg

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af gert »

Det er fint at stille sådan et spørgsmål her, og de 2 tidligere svar er da også udmærkede, men nogle af tingene er måske lidt svære at forholde sig til.
Derfor vil jeg supplere med eet råd: besøg en eller flere klubber - se tingene og evt. prøv dem. Selv om der skal lidt "rejseaktivitet" til, vil det garanteret være sparet mange gange ved at undgå forkerte indkøb.
En forhandler kan også godt være udmærket, men her skal du hele tiden huske på, at hans primære interesse er at SÆLGE dig noget. Hvis han fornemmer, at der er noget du umiddelbart ser du finder lidt smart, så vil hans "salgsgen" straks forfølge den kurs uden at det nødvendigvis er den rigtige for dig - men for ham er det genvejen til hans mål: SALG.

Gert
-modeljernbaner bygger ikke sig selv!
deltag i DMJUs konkurrencer!
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af Søren »

bqg skrev:Derfor syntes jeg, du skal beslutte dig for om du vil køre to-skinne eller tre-skinne, er der nogen i din omgangskreds der deler din interesse for modeljernbaner, kunne det være en fordel, hvis man kunne medbringe tog hos hinanden.
Jeg kan kun tilslutte mig denne. Det er virkelig en fordel at have samme system som sine venner. Jeg har stor glæde af at tage mine lokomotiver med ud til kammeraterne og køre der. Specielt når jeg ikke har noget fast anlæg selv.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

bygger01
Lokomotivfører
Indlæg: 1755
Tilmeldt: 10 aug 2011, 07:57
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K
Geografisk sted: Herning

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af bygger01 »

Der er svaret så fint, men jeg synes, at Klaus kommer lidt for let om ved det med at skrive - Køb Roco / H0 / DC

Johnny B. skal da først finde ud af, hvilken skala han har plads til, og så her kommer det med at besøge klubber som et godt råd.

Det fleste klubber kan findes på DMJU's hjemmeside.

Men det ville sikkert også være godt at finde et par private baner, der kan vises frem for her er normal ikke så meget plads til rådighed.

Om det skal være AC eller DC, har vel også lidt at gøre med pladsen / vil han rode med vendesløjfer / hjertestykker / eller hans elektriske tommelfingre som mine og så må være "tilfreds" med .......

Også tema & landskabet, der bliver valgt, har en vis indflydelse

Men det bliver spændende hvor det ender

Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital med CS3+ / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK (p. gr. af dampen).

samojede
Trafikelev
Indlæg: 9
Tilmeldt: 27 nov 2012, 15:50
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af samojede »

Hej. Mange tak for de gode råd og har prøvet at tage dem med i valg af tog, som er hentet idag. En forsinket 50 års gave fra konen. Det blev faktisk større end det der var planen, men syntes at jeg fik et godt sæt at starte ud med. Det endte ikke med en lilly model :D , men et startsæt fra Märklin 29539 hvis det siger jer noget. Mange har sagt at det skulle være digitalt og det er det også. Har lejet med det her til aften og er sku helt høj over at endelig at have tog igen. Der er så lige et lille men og det er at jeg ikke kan få de sporskifte til at virke og ingen manual på dansk. Så hvis en er en ørn i at forklare det, så :D

Johnny Bekker.

Ps. Ved I om der er nogen klub her i nærheden af Bredebro el nogen som også lejer med tog ?
gert
Lokomotivfører
Indlæg: 570
Tilmeldt: 30 jul 2011, 15:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Aalborg

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af gert »

Til lykke med dit nye modeltog.

Der findes flere klubber i det sønderjyske.
Prøv at kigge på DMJU's klubliste:

http://www.dmju.dk/klubber/klubber.htm

Held og lykke!

Gert
-modeljernbaner bygger ikke sig selv!
deltag i DMJUs konkurrencer!
bqg
Ledvogter
Indlæg: 171
Tilmeldt: 13 aug 2011, 02:02
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af bqg »

samojede skrev: Der er så lige et lille men og det er at jeg ikke kan få de sporskifte til at virke og ingen manual på dansk. Så hvis en er en ørn i at forklare det, så :D
Det første du skal gøre, er at tildele sporskiftet en adresse, det gør du på "Museklaveret" på sporskiftedekoderen. Sporskiftedekoderen er monteret under sporskiftet sammen med sporskiftedrevet.
Når sporskiftedekoderen har fået en adresse, er det en god ide at sætte en lille label på, hvor nr. er skrevet til senere brug.

Hvis du trykker på knappen til højre for regulatoren, "med en skruenøgle og et sporskiftesymbol" skulle du kunne skifte dine sporskifter.

Øverst i displayet vises aktive adresse. Du kan bladre i adresserne med den øverste knap i hver side, knap 2 og 3 bruges til at stille sporskiftet med.

Hvis det ikke hjalp dig på vej, spørger du bare igen.
Hans Kurt
Märklin K-Skinner
Epoke II, III & IV
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Tips til anden gangs begynder.

Indlæg af Søren »

Hejsa
bqg skrev:Man skal bare have plads, for at have glæde af det, for super-slanke sporskifter de fylder. Skal man ned i de små radier i kurverne, kan man få problemer med plads til vendesløjfer og lange tog, hvilket er en fordel ved tre-skinne, hvor man ikke behøver vendesløjfestyring.
Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal have plads for at have glæde af 2-skinne. Togenes længde vil jeg mene er universiel uanset valget af spor. Jeg synes ikke at pladsproblemer udgør nogen forskel på de to systemer. Selv har jeg C-skinner fra Trix og de fungerer fint på min sparsomme plads. Jeg er nødt til at bygge op på stuegulvet eller spisebordet og tage det ned igen. I sidste ende er det samme støbeform som Märklin og dermed er de to skinner fuldstændig ens, bortset fra at jeg ikke har en midterleder. Hvis det er et spørgsmål om plads, synes jeg det er et spørgsmål om at vælge de spor, som passer til den plads jeg har.
Vedhæftede filer
2-skinne og 3-skinne C-skinner
2-skinne og 3-skinne C-skinner

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar