Så fik jeg tid til at forbinde til min egen CS2. Det fungerer ganske nemt og automatisk.
Jeg oplevede, at pc-programmet lige skal "fange" at der er en CS2 til stede, så den kan godt finde på at starte i demo-tilstand. Ret hurtigt opdager den dog, at den anden CS2 er der, hvorefter man kan skifte til sit anlæg. Når man kobler sig på sit anlæg, vil pc'en hente lokomotivdatabasen, sporplaner, keyboards og memory fra master CS2'en. Hvis man ikke ønsker alt synkroniseret, kan man slå det fra i indstillingerne.
Som noget specielt for pc'en har man mulighed for at benytte den specielle kørekonsol, der også findes på tablet og telefon-udgaverne (Main Station og Mobile Station App). På den måde kan man have overblik over flere lokomotiver eller enheder med funktioner.
Du kan have lige så mange keyboards, memory og sporplaner fremme på skærmen som du orker. Har du flere skærme, kan du så fordele dem på hver sin skærm. Du kan f.eks. også have et keyboard som du dedikerer til en drejeskive fremme hele tiden.