CS3

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
bygger01
Lokomotivfører
Indlæg: 946
Tilmeldt: 10 aug 2011, 07:57
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K
Geografisk sted: Herning

CS3

Indlæg af bygger01 » 14 jan 2016, 11:12

Så skulle det være ganske ........

Har hørt lidt om en ny Centralstation / CS3

Der er skrevet på Märklin usernets om det, og der er også en henvisning til en lille video:

https://www.youtube.com/watch?v=3Vvwk8ZY2FQ
Jørgen Steff fra Herning
H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen ).

gmmz
Lokomotivfører
Indlæg: 1206
Tilmeldt: 09 aug 2011, 11:34
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig
Geografisk sted: Stilling

Re: CS3

Indlæg af gmmz » 14 jan 2016, 19:25

Der er indtil flere ting fra Märklin
bl.a også nyheder 2016
http://streaming.maerklin.de/public-med ... 016_DE.pdf

hvor CS3 er nævnt
http://www.maerklin.de/de/produkte/deta ... icle/60216

der er nogen spændende ting i kataloget
bl.a 47319 4 Snps fra DB , som lige strøg ind som nr 1 på ønskelisten
og 48054 en storrumvogn fra DSB

en anden spændende ting er også bryggeriet, som er i 3 sæt, der kan virkelig skabes et industriområde
mvh
Søren Andersen

medlem af fremo,Fremodern, H0 2 skinne digital

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af Søren » 14 jan 2016, 21:34

Her er lidt om Märklins nye Central Station.
60226_a.jpg
Central Station 3
Det korte
Märklins nye Central Station er en kraftig opgradering af den tidligere Central Station. Den nye centralstation har ingen knapper, den har i stedet en touchskærm som du kender det fra din smartphone eller tablet. Den har ny brugergrænseflade, som fokuserer mere på betjening af anlægget via sporplanen og mindre via pulte.

- Selve hardwaren er 7 gange hurtigere end tidligere
- Den har SD-kort for udvidet lagerplads til dine mange lokomotiver
- Den har 4 GB intern lagerplads.
- To USB-porte til keyboard og stick
- Den har en USB-charger port til din smartphone - eller dit barns batteridrevne MyWorld lokomotiv, som i fremtiden kan lades via USB :-)
- Derudover har den output for lyd, og nu også intern højttaler
- Der er to kortlæsere til lokomotivkort
- Mulighed for op til 32 lokomotivfunktioner med mfx og Märklins generation 3 dekodere (mLD/3, mSD/3)
60226_det_02.jpg
Central Station 3 Plus - Bagside
Det lange
Udgangspunktet hedder Central Station 3 (#60226) (herefter CS3). Det er den central som de fleste vil stifte bekendtskab med. Som med Central Station 2 (#60214 og #60215) er CS3 udgangspunktet for dit Märklin Digital netværk (nu kaldet Märklin-bus). Prisen har i øvrigt fået et gevaldigt hug (ca. 1375 kr. ned) til nu 4999 kr. i vejl. udsalgspris (omregnet fra EUR - give or take).

Derudover er der et nyt produkt Central Station 3 Plus (#60216) (herefter CS3Plus) som på mange måder minder om CS3, men med et par ekstra funktioner for store anlæg.
60216_a.jpg
Central Station 3 Plus
Hvad er så forskellen?
Softwaremæssigt er de to centraler fuldstændig ens. Forskellen ligger i de muligheder for udbygning de giver. Med CS3 kan du gøre alt det du er vandt til, styre sporskifter, signaler og tog. Der kan kun være én CS3 i dit setup. Til din CS3 kan du tilslutte alle de gængse enheder til din Märklin-bus (Boostere, S88 LINK, Terminal osv.).

Du kan også vælge at udvide dit setup med yderligere centralstationer, og det er her CS3Plus kommer ind i billedet. Det er den du bruger, når du skal udvide dit anlæg. Fordelen er, at du får flere kørepulte, hvor du også kan styre signaler osv. Det fungerer som master / slave princippet - egentlig som vi kender det fra Central Station 2.

MEN: Hvor det gamle system ikke tillod at bruge flere centralstationer til andet end at styre tilbehør og køre tog, så tillader CS3Plus at dens indbyggede booster kan benyttes til forsyning. Med andre ord, kan du betragte CS3Plus som en booster med styreegenskaber.

Du husker måske min artikel om boostere, og hvordan enhver digitalcentral har en indbygget booster. Nu kan den booster blive brugt til noget, og går altså ikke længere til spilde. Det har selvfølgelig sin pris, men det har også sine fordele, da du nu kan placere din investering mere målrettet og få en booster/kørepult kombination.

Du kan selvfølgelig stadig nøjes med en alm. booster, hvis du ikke har brug for en ekstra kørepult.

Skal jeg så altid bruge en CS3 (#60226) først?
Nej, som udgangspunkt er CS3 ikke et krav, du kan vælge at udstyre dit anlæg udelukkende med CS3Plus (vejl. 5999,00 kr.). CS3 er dog en tudse billigere (vejl. 4999,00 kr.), og dermed et rigtig godt udgangspunkt. Når du senere vil udvide dit anlæg, kan du udvide med CSPlus, og få en booster med i hatten.

Modsat CS3, har CS3Plus tilslutning for S88 via RJ45 (S88-N) og en Märklin-bus indgang. Du kan tilslutte S88 moduler direkte til en CS3Plus uden brug af S88 LINK. Ved CS3 skal du bruge S88 LINK.
60226_det_02.jpg
Central Station 3 Plus - Bagside
Som jeg ser det, vil rigtig mange kunne starte med CS3 alene, og bygge videre fra der. Dermed kommer Märklin Digital i samme prisleje som ESUs ECoS. Der er nu virkelig noget at tænke over, når man skal købe ny central.

Märklin Digital understøtter alle relevante protokoller: DCC, mfx og MM.

I klubben vil medlemmerne gerne tage deres egen CS3 med, hvilken CS3 skal de så købe, hvis det hele skal fungere sammen?
Medlemmerne skal købe CS3Plus, hvis de skal slutte alle centralstationerne sammen. Alternativt kan klubben købe én CS3 og benytte Mobile Station som håndkontroller.

Hvad med netværk og computer?
CS3 og CS3Plus har begge mulighed for tilslutning til netværk. Således kan du styre dine tog med Märklins apps eller computersoftware. Du kan også benytte tredjepartssoftware som f.eks. WinDigipet eller lign.

Hvad med min Central Station 2?
Hvis du allerede ejer en Central Station 2, kan den tilsluttes på samme måde som en Central Station 3 Plus, hvilket jo er en kæmpe bonus.

Hvad med min Mobile Station?
Din Mobile Station vil virke med din Central Station 3 på samme måde som den altid har gjort. Den "nye" Mobile Station er samme produkt i ny farve. Det samme er skinneboksen #60116. Sidstnævnte er dog redundant i et setup med en CS3 eller CS3Plus.
60657_mit_display_inhalt.jpg
Mobile Station
CS3 og CS3Plus måler 320 x 195 x 80 mm.

Video

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=nk9jWbrIbPQ[/youtube]
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af Søren » 19 jan 2016, 12:15

Hejsa

Jeg har sammenfattet et "Værd at vide om Central Station 3 og Central Station 3 Plus" dokument. Du kan bruge det til at få overblik over produkterne. :-)

Værd at vide om CS3 og CS3 plus
Vedhæftede filer
Værd at vide om Märklin CS3 og CS3 plus - opdateret 24-10-2016.pdf
Opdateret - Oktober 2016
(1.78 MiB) Downloadet 420 gange
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 3236
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af moppe » 19 jan 2016, 21:26

Det er godt lavet at man nu kan udnytte boosteren i CS3Plus, når den er koblet sammen med andre. Med CS2, var boosteren "spild", hvis man koblede flere sammen.

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af Søren » 19 jan 2016, 21:31

Farven bliver i øvrigt "antracitgrå" og ikke sort, som flere skriver. Det er samme farve som Märklin Decoder Programmer, hvis man skulle have den i sin værktøjskasse.

EDIT 04/17: Farven blev alligevel sort. Øv bøv! :-)

Her er den ved siden af en sort kuglepen:
decoder_programmer.jpg
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 3236
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af moppe » 20 jan 2016, 00:03

Den der programmer ligner til forveksling en øloplukker med USB Stik på ;-)

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af Søren » 20 jan 2016, 21:32

I Märklin Magazin 01/2016 står der lidt mere om CS3 og CS3Plus.

Der står blandt andet at der arbejdes på diverse computer og smartphone/tablet løsninger. Jeg tænker her, at man mener i stil med de løsninger der findes til Central Station 2. Men det er gætværk.

Lige så interessant nævner de, at de arbejder på at give brugeren mulighed for at opgradere en CS3 til en CS3Plus. Således bliver det altså muligt at fortryde sit valg, og tage skridtet videre. Det er jo en dejlig sikkerhed, for de som måske er i tvivl - alternativt køber en CS3 og senere finder ud af, at de gerne vil kunne tage den med over til en kammerat eller klubben.

I øvrigt
Et abonnement på Märklin Magazin (alene - uden Insider medlemsskab) koster kun 250 kr. pr. år (33€), og der er mange digitale guldkorn at hente - i hvert fald når man har et Märklin Digital system. Så det kan varmt anbefales.

Bladet fås på tysk, engelsk, hollandsk og fransk. Du kan finde kontaktinformation hos Press Up som udgiver bladet. http://www.press-up.de/ eller ved at sende en mail til maerklin-magazin@pressup.de. Husk at bede om den engelske udgave, hvis du ikke vil have den tyske.
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Marklin4me
Stationsforstander
Indlæg: 79
Tilmeldt: 19 jan 2015, 17:49
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C + M
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af Marklin4me » 08 feb 2016, 21:35

Hej
Er der kommet nogen endelig dato for udrulning? Q1 har tidligere vist sig at blive senere. Tænker at der måske var lidt fakta på Nürenberg messen.
Mvh.
Ulrik
De bedste toghilsner

Ulrik
Medlem af MJK Nordbanen, Mist-Zealand

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 4016
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: CS3

Indlæg af Søren » 13 feb 2016, 11:11

Hejsa

Levering af Central Station 3 og Central Station 3 Plus sker i Q2.
Levering af Mobile Station 2 og skinneboksen i nye farver sker i februar og marts.
Levering af dekodertester sker i Q3.
Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI

Besvar