CS3
Har hørt lidt om en ny Centralstation / CS3
Der er skrevet på Märklin usernets om det, og der er også en henvisning til en lille video:
https://www.youtube.com/watch?v=3Vvwk8ZY2FQ
Dansk forum om modeljernbaner og rigtige jernbaner. Stil dine spørgsmål her.
https://baneforum.dk/
Her er lidt om Märklins nye Central Station.
Det korte
Märklins nye Central Station er en kraftig opgradering af den tidligere Central Station. Den nye centralstation har ingen knapper, den har i stedet en touchskærm som du kender det fra din smartphone eller tablet. Den har ny brugergrænseflade, som fokuserer mere på betjening af anlægget via sporplanen og mindre via pulte.
Det lange
Udgangspunktet hedder Central Station 3 (#60226) (herefter CS3). Det er den central som de fleste vil stifte bekendtskab med. Som med Central Station 2 (#60214 og #60215) er CS3 udgangspunktet for dit Märklin Digital netværk (nu kaldet Märklin-bus). Prisen har i øvrigt fået et gevaldigt hug (ca. 1375 kr. ned) til nu 4999 kr. i vejl. udsalgspris (omregnet fra EUR - give or take).
Derudover er der et nyt produkt Central Station 3 Plus (#60216) (herefter CS3Plus) som på mange måder minder om CS3, men med et par ekstra funktioner for store anlæg.
Hvad er så forskellen?
Softwaremæssigt er de to centraler fuldstændig ens. Forskellen ligger i de muligheder for udbygning de giver. Med CS3 kan du gøre alt det du er vandt til, styre sporskifter, signaler og tog. Der kan kun være én CS3 i dit setup. Til din CS3 kan du tilslutte alle de gængse enheder til din Märklin-bus (Boostere, S88 LINK, Terminal osv.).
Du kan også vælge at udvide dit setup med yderligere centralstationer, og det er her CS3Plus kommer ind i billedet. Det er den du bruger, når du skal udvide dit anlæg. Fordelen er, at du får flere kørepulte, hvor du også kan styre signaler osv. Det fungerer som master / slave princippet - egentlig som vi kender det fra Central Station 2.
MEN: Hvor det gamle system ikke tillod at bruge flere centralstationer til andet end at styre tilbehør og køre tog, så tillader CS3Plus at dens indbyggede booster kan benyttes til forsyning. Med andre ord, kan du betragte CS3Plus som en booster med styreegenskaber.
Du husker måske min artikel om boostere, og hvordan enhver digitalcentral har en indbygget booster. Nu kan den booster blive brugt til noget, og går altså ikke længere til spilde. Det har selvfølgelig sin pris, men det har også sine fordele, da du nu kan placere din investering mere målrettet og få en booster/kørepult kombination.
Du kan selvfølgelig stadig nøjes med en alm. booster, hvis du ikke har brug for en ekstra kørepult.
Skal jeg så altid bruge en CS3 (#60226) først?
Nej, som udgangspunkt er CS3 ikke et krav, du kan vælge at udstyre dit anlæg udelukkende med CS3Plus (vejl. 5999,00 kr.). CS3 er dog en tudse billigere (vejl. 4999,00 kr.), og dermed et rigtig godt udgangspunkt. Når du senere vil udvide dit anlæg, kan du udvide med CSPlus, og få en booster med i hatten.
Modsat CS3, har CS3Plus tilslutning for S88 via RJ45 (S88-N) og en Märklin-bus indgang. Du kan tilslutte S88 moduler direkte til en CS3Plus uden brug af S88 LINK. Ved CS3 skal du bruge S88 LINK.
Som jeg ser det, vil rigtig mange kunne starte med CS3 alene, og bygge videre fra der. Dermed kommer Märklin Digital i samme prisleje som ESUs ECoS. Der er nu virkelig noget at tænke over, når man skal købe ny central.
Märklin Digital understøtter alle relevante protokoller: DCC, mfx og MM.
I klubben vil medlemmerne gerne tage deres egen CS3 med, hvilken CS3 skal de så købe, hvis det hele skal fungere sammen?
Medlemmerne skal købe CS3Plus, hvis de skal slutte alle centralstationerne sammen. Alternativt kan klubben købe én CS3 og benytte Mobile Station som håndkontroller.
Hvad med netværk og computer?
CS3 og CS3Plus har begge mulighed for tilslutning til netværk. Således kan du styre dine tog med Märklins apps eller computersoftware. Du kan også benytte tredjepartssoftware som f.eks. WinDigipet eller lign.
Hvad med min Central Station 2?
Hvis du allerede ejer en Central Station 2, kan den tilsluttes på samme måde som en Central Station 3 Plus, hvilket jo er en kæmpe bonus.
Hvad med min Mobile Station?
Din Mobile Station vil virke med din Central Station 3 på samme måde som den altid har gjort. Den "nye" Mobile Station er samme produkt i ny farve. Det samme er skinneboksen #60116. Sidstnævnte er dog redundant i et setup med en CS3 eller CS3Plus.
CS3 og CS3Plus måler 320 x 195 x 80 mm.
Video