Tog og affjedring

Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Besvar
Miwes
Godsforvalter
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30 jul 2016, 11:29
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Tog og affjedring

Indlæg af Miwes »

Beklager på forhånd for måske lidt fjollede spørgsmål, men hvad kan man forvente andet af en nybegynder ;-)

Når jeg kører med mine tog som alle er fra Märklin på c-skinne system, så oplever jeg at togene "hopper" lidt når de kommer henover et sporskifte. Da toget jo har meget minimal vægt, så ser man den urolige kørsel, som ikke er så pæn når man ellers nyder toget rundt på banen.

Det fik mig til at tænke på om der findes tog der har affjedring eller er der andre måder hvorpå man kan afhjælpe denne urolige kørsel.

Jeg har som sagt kun en meget lille bane og kan derfor ikke køre med lange togstammer eller køre super hurtigt, men kan egentlig godt lide, at nyde mine tog når de kører stille og roligt rundt på banen.

Der er også forskel på hvilke af lokomotiverne der kører "pænt" i det stille tempo, hvor nogle af dem laver et lille ryk...mere eller mindre. Det har selvfølgelig noget at gøre med den motor der ligge i lokomotivet og den måde det spiller sammen med elektronikken.

Hvad hedder topklasse motorer i Märklin's lokomotiver egentlig og har det noget at gøre med deres insider modeller om der ligger en mere eller mindre "de luxe" løsning i de udgaver.

Vh. Michael
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5452
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Tog og affjedring

Indlæg af Søren »

Der findes tog med affjedring, så det er ikke et dumt spørgsmål. Det er forskelligt fra model til model hvordan det er lavet.

Det er oftest de små lokomotiver med stive rammer der hopper i sporskifterne og der er ikke rigtig så meget at gøre ved det.

Med hensyn til motorer er der ikke rigtig noget som hedder topklassemotorer længere. Der har været forskellige tiltag gennem tiden, men de fleste producenter er faldet tilbage på at en "fempolet motor med skråtstillet anker" oftest giver de bedste køreegenskaber, og den er heldigvis billig at producere, for den er en ganske almindelig elektromotor.

Grundet de mange nye dekodere med gode motorstyringsprogrammer, så er selv de dårlige motorer nemmere at tæmme og får også gode køreegenskaber, men det varierer lidt hvor gode.

Nu skulle man så tro at alle producenter blot smider en fempoler i lokomotivet og nyder den nemme løsning, men nej, der eksperimenteres med at reducere produktionsomkostninger, så de billige lokomotiver har ofte en trepoler til at sidde, hvilket giver dekoderen udfordringer. Unødvendigt efter min mening, fempoler burde være standard - altid.

Begge motortyper er typisk med kraftoverførsel via snekke og med svinghjul for bedre kørsel. Både fempolet og trepolet betegnes ofte som "centermotor".

Producenter som Fleischmann og Märklin udgiver af og til stadig lokomotiver med tandhjulstræk frem for kardantræk (kraftoverførsel med snekke). Tandhjulstræk larmer vildt meget, da ankerets aksel er i direkte forbindelse med gearkassen. Motoren er som sådan fin nok, den kører godt og pænt, men larmen er ikke for alle. Min erfaring er at en lyddekoder ofte er spildt på den type motorer, medmindre lyden er skruet højt op. I Märklin kataloget kan man nemt spotte motoren, da den oftest er omtalt som "hochleistungsantrieb" og antal aksler lokomotivet trækker på er lig antallet på én boggie eller mindre.

Igen, det er ikke en dårlig motor, men den larmer. Märklin ombygger løbende deres modeller til centermotor. I år er det f.eks. BR 120 som står for skud. Forrige år var det EuroSprinter platformen (Taurus BR 182, BR 189 osv.).

For nogle år tilbage lovede Märklin, at fremtidens Insider-modeller altid ville være med fempolet motor.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Miwes
Godsforvalter
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30 jul 2016, 11:29
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Re: Tog og affjedring

Indlæg af Miwes »

Mange tak for dine altid super gode svar Søren.

Det er en fornøjelse at deltage i dette forum.....tak!

Vh. Michael
Miwes
Godsforvalter
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30 jul 2016, 11:29
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Re: Tog og affjedring

Indlæg af Miwes »

Smider lige min tog blog i denne tråd, da den hænger sammen med den.

https://youtu.be/UbnhYsHQxOU
leifo
Trafikelev
Indlæg: 6
Tilmeldt: 13 aug 2011, 00:13
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Skovlunde

Re: Tog og affjedring

Indlæg af leifo »

At togene hopper ved sporskifter kan også skyldes at punktkontakterne er lidt højere her for at løfte slæbeskoen op så den ikke kortslutter - og hvis nu toget er meget let og fjedervikningen i slæbeskoen lidt hård sker det.

Aktuelt har jeg et lignende problem med en Brekina MAN Skinnebus hvor jeg kæmper lidt med at få slæbeskoene løsnet lidt.

Venlig hilsen Leif
Leif
henho
Lokomotivfører
Indlæg: 216
Tilmeldt: 16 jul 2012, 14:02
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: PIKO A Peco Roco
Geografisk sted: Ringkøbing

Re: Tog og affjedring

Indlæg af henho »

Hejsa
Det, at togene 'hopper lidt' i sporskiftene skyldes, at punkt-kontakterne i sporskiftene er forhøjede for, at undgå, at slæbeskoene kortslutter anlægget. Specielt på mindre lokomotiver med stiv undervogn kan dette give problemer. Her bliver træk kraften også mindre, da hjulene efter tur kortvarigt kan svæve i luften. (F.eks. Br 360)
Problemet har altid været der; men et tungt lok med boggier eller for og bagløber(e) er ikke nær så stift, og vakler derfor ikke så meget på sporskifterne.
Med venlig hilsen

Henrik

2-skinne, medlem af SdMJK. Bruger Z21 på hjemmebanen.
Miwes
Godsforvalter
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30 jul 2016, 11:29
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Re: Tog og affjedring

Indlæg af Miwes »

Mange tak for jeres svar.

Hvordan kan man løsne slæbeskoen og er der mere eller mindre "lette" udgaver ?

Vh. Michael
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4829
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Tog og affjedring

Indlæg af moppe »

Er det lokomotiv, eller vogne der "hopper" i sporskiftene?

Oftest er det små vogne der "falder i" hjertestykket. Ikke mindst, hvis man har sporskifte med store vinkler.
Hvis man ikke har materiel med høje hjulflanger, kan man lægge noget tyndt i bunden af hjertestykket, så hjulflangerne kan køre i bunden af hjertestykket uden at "falde i".

Klaus
Miwes
Godsforvalter
Indlæg: 132
Tilmeldt: 30 jul 2016, 11:29
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin c

Re: Tog og affjedring

Indlæg af Miwes »

Det er primært de små lokomotiver der har de problemer og oplever ikke problemer med mine vogne.

Takker for jeres indlæg og har meget større forståelse af "problemet" :)

Vh. Michael

ps. fik så prøvet at male lidt nu hvor toget var taget fra hinanden....farven var lige hvad jeg havde stående.
DHG 300 b_small.jpg
Besvar