Første tur var med IC4 til Roskilde hvor jeg undrede mig over en hakkende igangsætning af toget, var det mon toget eller lokomotivføren som kørte som en køreskoleelev der havde første time ? Svaret fik jeg da jeg i Roskilde for anden gang steg på et IC4 tog mod Kalundborg, det satte i gang på samme måde, synd at det er et teknisk ringe tog for det byder ellers på en god komfort og kunne meget vel have været blevet til en stjerne på skinner.
Tilbage i Roskilde fra Kalundborg tog jeg plads i en MR med Næstved som destination over Køge. I dette som må være det ældste DSB materiel der forsat er i rutinemæssig drift kunne man i bogstaveligste forstand indånde stemningen fra tidligere tiders skinnebusser, det blev nærmest helt nostalgisk at køre på denne "lokalbane" som vel bliver historie når elektrifiseringen er gennemført om et par år.
Fra Næstved mod Nykøbing Falster gik det med dobbeltdækkervogn trukket at en ME, fandt en plads på 1. sal og nød udsigten, jeg gav den lige et stop i Vordingborg for at se hvor langt de var kommet med at tilpasse stationen til højhastighedsbanen, det gamle pakhus har måtte lade livet men ellers ikke nogen nedrivninger.
På en dobbeltdækkervogn igen mod Nyk. Falster, det var nærmest memory Lane henover Masnedø og den gamle Storestrømsbro.
Hjemad fra Nyk. Falster var det en ICE som lagde togsæde til, stadig en god komfort dette tog tilbyder, ikke helt af samme niveau som de elektriske ICE tog i Tyskland og i den sammenligning manglede der også lige noget fart
Jeg stod af i Næstved for lige at få tanket, og så er det altid spændende at se hvad næste tog er, det blev så en ME igen med dobbeltdækkervogne på slæb der fik lov at trække mig til Høje Taastrup hvor sidste skifte kunne ske inden S-toget igen ville tage over i Valby.
På oversigtstavlen kunne jeg se at hvis jeg ventede lidt ville der være mulighed for at tage et DSB lyntog, altså en ER som var en fornøjelse på turens næstsidste stykke.
Sådan gik en halv dag i togets tegn, 12 timer rundt i det sjællandske + øerne blev det til, vejret var okay sådan en oktoberdag, ikke en eneste forsinkelse, og så må jeg slutte af med at rose de ansatte hos DSB som alle var meget imødekommende og servicerende overfor de rejsende, faktisk bød de på en høj grad af service og overskud som langt overgår de hug de får til dagligt i aviserne.