Her kan du stille alle de spørgsmål om modeljernbaner du måtte brænde inde med. Der er ingen dumme spørgsmål. Vi skal gøre vores bedste for at hjælpe dig med dit modeljernbaneproblem.
Mit Märklin lok 261 841-1 med Mfx+ kører ikke længere?
Ellers fungere alt i lok’et: lyd, afkobling(lidt svært, når toget ikke kan køre…), lys mm.-er der evt. nogen forklaring på dette eller kræver det en ny dekoder?(hvis det er det, der er galt?) og i så fald er det vel Märklin, der skal skifte den, da det er en Mfx+ decoder?
Ps jeg har forsøgt at resette lok’et samt afprøvet dette på min ECoS men uden resultat…
Jeg har et par spørgsmål. Jeg antager at du med "261 841" mener varenummer 37601.
Har du gjort noget inden loket holdte op med at køre? Du kan godt slå motor outputtet fra i dekoderen, du kan også justere motorparametrene så motoren ikke vil køre.
Umiddelbart, så er dit lok udstyret med en ældre tromlekollektor motor. Har du kontrolleret at kullene sidder som de skal? Hvis de ikke gør det, vil loket ikke køre. Kontroller også at der ikke er knækket en ledning til motoren. Det er den blå og den grønne ledning. De skal begge være forbundet til hver deres side af motoren.
Der må være opstået en dårlig forbindelse i stikket ved nogle af benene. Evt. med en korrosion til følge så forbindelsen mellem metaldelene er blevet for dårlig, eller også er nogle af delene bare gledet/rystet fra hinanden.