Fejlstrøm fra 60041 netdel

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
HenningS
Stationsforstander
Indlæg: 93
Tilmeldt: 26 feb 2021, 20:59
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Märklin K Märklin M på min julebane
Geografisk sted: Roskilde

Fejlstrøm fra 60041 netdel

Indlæg af HenningS »

Er det bare mig, der lidt overfølsom, eller oplever andre også at Märklins netdel (hos mig 60041) giver et meget svag stød, når man berører skinnerne? Ikke noget som jeg tror er den mindste farligt, men det gør dog at jeg per refleks flyttet fingrene, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt, hvis man lige skal rette en detalje.
På min CS2 har jeg anvendt en strømforsyning fra en kasseret laptop, som er tilsluttet en jordet stikkontakt, og den giver ikke problemer.
Men da jeg anskaffede min CS3, tænkte jeg at det bedste var at bruge en original Märklin strømforsyning, og anskaffede derfor en 60041.
Jeg overvejer nu en af følgende løsninger:
Indsætte en skilletrafo mellem lysnettet og 60041.
Bruge en laptop strømforsyning som ved min CS2. Det kræver blot at jeg lodder et andet stik på, men det har jeg jo prøvet til min CS2
Eller blot leve med det. Jeg mener at have læst fra Märklin, at det er helt normalt og ufarligt.
Har andre oplevet det samme, og har i gjort noget ved det?

Med venlig hilsen

Henning

3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt, og enkelte fra andre epoker
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2021 premium

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4581
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Fejlstrøm fra 60041 netdel

Indlæg af moppe »

Sker der nogen ændring, hvis du drejer netstikket 180 grader?

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5294
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Fejlstrøm fra 60041 netdel

Indlæg af Søren »

Jeg oplever ikke at der springer gnister fra skinnerne til mig, men det er normalt at du kan mærke strømmen, hvis du lægger en finger på skinnerne. Det sker også ved andre centraler.

Nogen synes det kilder, andre synes det er ubehageligt.

Men som Klaus skriver, prøv at vende stikket i vægkontakten 180 grader og se om det gør en forskel.

Hvis du bliver kreativ med strømforsyningen til din CS3, skal du være opmærksom på evt. garantibetingelser. Det kan ikke anbefales at benytte andet end den dertil indrettede (med overbelastningssikring passende til CS3, effekt defineret af Märklin etc.).

Derudover: Hjemme hos os, jo koldere det er i vejret, jo mere statisk elektricitet opbygges der, når jeg sidder i min kontorstol. Alt giver stød, hvis jeg ikke jorder mig selv, når jeg rejser mig. Det er voldsomt irriterende, men en naturlov. Naturloven skal jo overholdes, ligesom tyngdeloven (desværre 🙄).

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

HenningS
Stationsforstander
Indlæg: 93
Tilmeldt: 26 feb 2021, 20:59
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C Märklin K Märklin M på min julebane
Geografisk sted: Roskilde

Re: Fejlstrøm fra 60041 netdel

Indlæg af HenningS »

Tak for svarene. Det er ikke sådan at der slår gnister, snarere at det kilder, hvilket nemt fører til at man i forskrækkelse flytter fingrene, og det kan nogen gange være uhensigtsmæssigt, når man står og roder med detaljer.

Så inspireret af det Klaus skriver, gik jeg i gang med en systematisk fejlfinding af de enkelte strømforsyninger efter at at de var taget fra. Det hjalp mig ikke til at lokalisere kilden. Kun en strømforsyning til min Arduino baserede dagslys styring havde en mærkbar fejlstrøm.

Da jeg så samlede det hele, var problemet forsvundet. Jeg har sikkert fået vendt et eller flere stik i vægkontakterne, som måske kan være forklaringen.

Men jeg må nok undskylde over for Märklin. Uanset hvordan jeg vendte til 60041 kunne jeg ikke mærke nogen fejlstrøm i et setup, som kun bestod af strømforsyningen og min CS3. Jeg vil dog undskylde mig med, at jeg tidligere har returneret en Märklin strømforsyning(en tidligere version) på grund af at den havde en markant fejlstrøm.

Med venlig hilsen

Henning

3-skinne med fokus på dansk Epoke III, men med kraftig tysk islæt, og enkelte fra andre epoker
CS3 (ikke plus) og CS2.
En blanding af sporskiftedekoder og tilbagemelding fra flere producenter
Win-digpet 2021 premium

Besvar