Jeg har gået rundt om mig selv i nogle dage nu fordi jeg har et problem, som givetvis er så dumt, at man dårligt kan være bekendt at spørge om det, men nu falder jeg altså til patten:
Jeg har konverteret en Hobbytrade MZ (1408 - Banestyrelsen) fra DC til AC ved at udskifte den ene boggie med en boggie med slæbesko. Det skulle flyttes lidt ledninger til/fra printet, men så kørte den fint.
Det undrede mig dog, at den kørte i forskellig retning i hhv. Lokprogrammer/prøvestand og på ECoS programmeringsspor (ESU LS V3.5).
Men nu... sidste gang jeg flyttede den tilbage til prøvestanden, kørte bogierne pludselig i hver sin retning - væk fra hinanden. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre og er temmelig sikker på, at det er mig selv, der har gjort noget dumt...
Konstruktionen er jo centermotor med gennemgående aksel til hver sit svinghjul og greb til kardanaksel. Dvs kardanakslerne drejer i samme retning. Jeg har sammenlignet alle fire snekker, og kan ikke se forskel på dem (bortset fra, at den ene er i sort plast i st.f. messing). Billeder af motor og snekkedrev vedlægges.
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg har gjort - og hvad jeg skulle have gjort anderledes. Jeg gætter mig til, at problemet ligger i udveksling mellem snekkedrev og snekkehjul - men hvad? Er der et eller andet basalt ved snekker, som jeg ikke forstår - og er der nogen, der kan lede mig på sporet igen?
På forhånd tak
Kresten