Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
”Hvo intet vover intet vinder” – så jeg vover pelsen her på forum og håber på lidt hjælp med følgende.
Jeg har 5 (stort set helt nye) AC Hobby Trade lokomotiver som jeg gerne vil have ombygget til DC, idet jeg konverterer til 2 skinne drift her og nu. En kompetent vidende person ;) (her på forum) har bekræftet, at hjulene på mine lokomotiver er isolerede og derved skulle det ”blot” være at afmontere slæbeskoen samt at flytte nogle ledninger.
Nu har jeg fået skilt mit ene MZ lokomotiv ad således, at jeg kan se indmaden, men her stopper projektet også for mig. Da jeg absolut ikke ønsker at lave ”snavs” i maskineriet og ende op med måske at have loddet forkert så noget kunne blive ødelagt, håber jeg på lidt hjælp her på forum. Jeg har vedhæftet nogle fotos med tekst/pile som måske kunne hjælpe til med at forklare for mig hvad jeg skal gøre.
De bedste hilsner,
Torben B. Sørensen
”konvertit” - 3 til 2 skinne
Din konvertering er ikke så besværlig, når man nu også kan se printet.
På hver side af bogies er der et strømoptag.
Dem på den ene side er med sorte ledninger og dem på den anden er med røde.
De røde ledninger forbindes til hvert sit loddepunkt kaldet TRKR (TRacK Right - det er de sikkert i forvejen) og de sorte til TRKL (TRacK Left), som det er lige nu, er det kun slæbeskoen der er forbundet til den ene TRKL loddeø. Væk med den og flyt de sorte fra TRKR over på den anden side af printet.
Jeg fik afmonteret slæbesko, samt flyttet de sorte ledninger. Den ene var godt nok for kort, men kunne så bruge et stykke fra den som sad på slæbeskoen.
Lokomotivet er blevet afprøvet på et midlertidigt stykke 2 skinne og det virker det hele.
Du skal have tusind tak for hjælpen – det har sparet mig for en del bekymringer samt ikke mindst lidt håndører. Nu er der så de 4 andre lokomotiver jeg skal i gang med.
Tak for det og jeg vil helt sikkert ikke fortryde det. Foreløbig en god start med ombygning af det første lokomotiv, men uden faglig hjælp fra kompetent side var det ikke gået. ;)
Jeg ser også frem imod at få lagt 2 skinnerne, og så slipper jeg også for at se på de "irriterende" punkter midt på K sporene. ;) ;)
Ups – nu får jeg nok på puklen af 3 skinne folket, men det er jo slet ikke ondt ment. Jeg har set tyske hjemmesider hvor man har tacklet det problem med stor succes og hvor man ikke lægger mærke til punkterne, så ikke et ondt ord om dem.
Nu vi er ved 2/3 skinne. Jeg har læst, at man i Wunderland i Hamburg går helt og holdent over til 2 skinne drift. Er der nogen der ved mere om det og hvorfor. Det lyder som en næsten uoverskuelig proces, men gutterne dernede bliver ved med at overraske.
TBS skrev:Ups – nu får jeg nok på puklen af 3 skinne folket, men det er jo slet ikke ondt ment. Jeg har set tyske hjemmesider hvor man har tacklet det problem med stor succes og hvor man ikke lægger mærke til punkterne, så ikke et ondt ord om dem.
Du har én mening, de har en anden. Sådan er det. Det synes jeg ikke man kan tillade sig at blive sur over. Jeg synes heller ikke punktkontakterne er pæne, derfor skiftede jeg også 3-skinne ud med 2-skinne. Smag og behag.
TBS skrev:Nu vi er ved 2/3 skinne. Jeg har læst, at man i Wunderland i Hamburg går helt og holdent over til 2 skinne drift. Er der nogen der ved mere om det og hvorfor. Det lyder som en næsten uoverskuelig proces, men gutterne dernede bliver ved med at overraske.
Det er kun de ældste dele af Miwula der er 3-skinne, alt det nye har været 2-skinne. Jeg kan godt forstå, hvis de vil ensrette det.
Ja, jeg var godt klar over de havde K skinner lagt på færdige ballastmåtter, men mon det så virkelig er hensigten, at man skifter det hele ud og så kun har 2 skinne. Det var nemlig det indtryk jeg fik af en mail der kom for et stykke tid siden.
Jeg har prøvet at kigge på hjemmesiden men kan ikke finde noget om det. Til gengæld så jeg ”roden” himself, Rod Stewart havde været på besøg. Han er jo også en ivrig modeltogs entusiast i det amerikanske, men mon ikke han blev imponeret.
TBS skrev:Lokomotivet er blevet afprøvet på et midlertidigt stykke 2 skinne og det virker det hele.
Det var slet ikke så svært :-)
Og jeg er kun glad for at kunne hjælpe. At sende sådan en opgave "ud i byen" og få den lavet der, er der ikke meget ved. Du lærer meget mere ved at lave det selv.
TBS skrev:Tak for det og jeg vil helt sikkert ikke fortryde det. Foreløbig en god start med ombygning af det første lokomotiv, men uden faglig hjælp fra kompetent side var det ikke gået. ;)
Jeg ser også frem imod at få lagt 2 skinnerne, og så slipper jeg også for at se på de "irriterende" punkter midt på K sporene. ;) ;)
Ups – nu får jeg nok på puklen af 3 skinne folket, men det er jo slet ikke ondt ment. Jeg har set tyske hjemmesider hvor man har tacklet det problem med stor succes og hvor man ikke lægger mærke til punkterne, så ikke et ondt ord om dem.
jeg har også været i samme situation.
Selvfølgelig er 2-skinnesporet pænere uden punktkontakterne men for mig, handlede det mere om den begrænsede mængde af sporskifter hos Maerklin - og så flexsporets pris, selvfølgelig :)